'Mit plastikmareridt': Tumor spiste næsen

Tinas næse har været gennem flere operationer, efter en tumor åd en stor bid af den, men hun er aldrig blevet tilfreds med resultatet

Tina undgår helt at deltage i familiebilleder på grund af sin næse. Foto: TV3
Tina undgår helt at deltage i familiebilleder på grund af sin næse. Foto: TV3

I aftenens afsnit af 'Mit plastikmareridt' møder vi blandt andre Tina, som er enormt ked af sin næse.

To år før programmet blev optaget, finder hun en tumor på den, der trods flere operationer bare bliver større og større. Hun får tilmed den nedslående besked, at der er kræft i den.

- Da jeg er færdig med strålebehandlingerne, sidder jeg hjemme i sofaen og kan mærke, at tumoren sidder løst, når jeg ryster på hovedet, og så falder den pludselig af, fortæller hun i programmet.

Det efterlader Tina med et stort hul på næsen, hvor tumoren før sad. Hun bliver efterfølgende tilbudt at få lukket hullet gennem et par kosmetiske operationer, men er aldrig blevet tilfreds med resultatet.

- Jeg synes stadigvæk, jeg mangler min næsetip, og min næseryg er ikke lige, siger hun.

- Jeg er ikke den samme glade person, som jeg var inden alt det her, fortæller Tina i programmet. Foto: TV3
- Jeg er ikke den samme glade person, som jeg var inden alt det her, fortæller Tina i programmet. Foto: TV3

Se også: Efter 'Mit plastikmareridt': Den var blevet skæv igen

Frygter kameraet
Tina er meget påvirket af næsens udseende i dagligdagen. Hun føler sig utilpas i sociale sammenhænge og undgår at deltage i familiebilleder.

Sidstnævnte tager også hårdt på hendes to døtre, der savner at få taget billeder med deres mor ved livets store øjeblikke.

- Det billede, jeg nok er mest ked af, jeg ikke er med på, er det, hvor du er blevet pædagog, siger hun bedrøvet til sit ene barn.

- Det er hårdt, at vi ikke har noget, vi kan se tilbage på, svarer hun grådkvalt.

- Der er ikke blevet taget nogle billeder af mig de sidste par år, siger en påvirket Tina i programmet. Foto: TV3
- Der er ikke blevet taget nogle billeder af mig de sidste par år, siger en påvirket Tina i programmet. Foto: TV3

Se også: Efter seks operationer: Vågnede op med 'Linse-patter'

Vanskelig situation
Hvis Tinas ansigt skal være at finde i familiealbummet igen, skal der altså gøre noget ved næsen, men det er desværre ikke så enkelt igen.

- Det er meget kompliceret at rekonstruere en næse, fordi næsen består af forskellige enheder, som man skal prøve at genskabe, forklarer speciallæge Marie Louise von Sperling.

- Det er jo ikke en flad struktur, der er en struktur, der nærmest er som et telt, der skal bygges op.

- Det er grænser for, hvad der kan lade sig gøre i sådan en situation, som den hun er havnet i, supplerer speciallæge Jens Jørgen Elberg.

Se, om Tina bliver tilbudt en operation, når 'Mit plastikmareridt' ruller skærmen i aften klokken 21 på TV3.

Skærm

Mest læste i flash!