Møllehaves søn: Far føler sig som en burhøne

83-årige Johannes Møllehave lider under ikke at måtte få besøg på plejehjemmet på grund af corona

83-årige Johannes Møllehave bor på plejehjemmet Ingeborggården på Frederiksberg. Han har svært ved at forstå – og lider under – at han i denne tid ikke må få besøg. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix
83-årige Johannes Møllehave bor på plejehjemmet Ingeborggården på Frederiksberg. Han har svært ved at forstå – og lider under – at han i denne tid ikke må få besøg. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix

- Far har det gennem-svært lige nu. Han er et meget socialt menneske og lider under ikke at kunne få besøg lige nu.

Sådan siger Tomas Møllehave, søn af af 83-årige Johannes Møllehave, tidligere præst, forfatter, foredragsholder med meget mere, der på grund af svækkelse bor på et plejehjem på Frederiksberg.

Johannes Møllehave i hospitalssengen efter sit fald i 2017. Foto: Privat Kendte Møllehaves søn om sin far: Hukommelsen svigter

Og her er det – på grund af coronakrisen – ikke længere tilladt at få besøg, da beboerne opfattes som særligt udsatte og sårbare i forhold til smitte.

Meget tungt
– Det er meget tungt. Far kan ikke holde det ud. Det er reelt kun plejepersonalet, han har kontakt til. Det er en ond tid for ham.

Det er dårligt bentøj og svigtende hukommelse, som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, der har gjort det nødvendigt for Møllehave at flytte på plejehjem.


- Heldigvis bor han i stue-etagen. Så jeg besøger ham via en græsplæne, hvor jeg kommer forbi hver dag og stiller en kurv til ham, siger 58-årige Tomas Møllehave og fortsætter:

- Det gør ondt på mig. Han ringer hver dag, og spørger, hvorfor jeg ikke kommer på besøg, og spørger ’henter du mig?’. Han ligger jo meget ned i sengen på sit værelse og vil så gerne lidt ud.

- Heldigvis har han en god fantasi, det hjælper lidt.

Se også: Efter alvorlig sygdom: Sådan har Johannes Møllehave det nu

- Fysisk er jeg ikke så bekymret for ham, men hans liv er så kedeligt lige nu, at jeg tænker mere på hans psykiske tilstand. Han føler sig som en burhøne.

- Jeg håber, virkelig, at Mette Frederiksen om 14 dage vil åbne Danmark lidt mere. Sker det, så tror jeg, at vi klarer det. Men ellers bliver det svært, siger Tomas Møllehave.