Münsters søn: Coronaen forhindrede et farvel

Læge Henrik Münster er trist over, at han ikke fik sagt farvel til sin far

Henrik Münster nåede ikke at få sagt farvel til sin far. Foto: Privat
Henrik Münster nåede ikke at få sagt farvel til sin far. Foto: Privat

Henrik Münster, der fulgte i sin fars fodspor som læge, arvede faktisk sin fars foto-arkiv med henblik på selv at drive brevkassevirksomhed. Og han blev også redaktør for lægebrevkassen i Ude og Hjemme, men stoppede igen, idet han ikke følte, at det var hans boldgade.

-Jeg fandt, at mine interesser i lægefaget lå et andet sted, fortæller han.

I dag er han læge i Esbjerg.

Erik og Elly Münster måtte for halvandet år siden flytte på plejehjem. Foto: Privat
Erik og Elly Münster måtte for halvandet år siden flytte på plejehjem. Foto: Privat

Se også: Lægens bord: Uden Erik Münster ingen Qvortrup Geisling

For godt halvandet år siden flyttede Erik og Elly Münster på plejehjem.

De var begge blevet demente og flyttede sammen ind på plejehjemmet, men allerede efter ca. et år måtte Erik Münster flyttes på dementafdelingen, mens Elly Münster blev boede på det almindelige plejehjem.

Elly og Erik Münster fulgtes ad siden den tidlige ungdom. Men Erik døde en etage fra sin kone på plejehjemmet. Foto: Jan Unger
Elly og Erik Münster fulgtes ad siden den tidlige ungdom. Men Erik døde en etage fra sin kone på plejehjemmet. Foto: Jan Unger

- Min far blev fundet død klokken 9 tirsdag. Personalet har oplyst, at de så til ham klokken 7:45, så han er sovet ind i det tidsrum. Og det var lidt kynisk sagt nok meget godt for ham, for jeg tror, at hvis han selv havde kunnet sige noget, ville han gerne have undværet det sidste år, hvor der var tvivl om, hvem han kunne kende, og hvor han mest talte om sin lykkelige barndom, fortæller Henrik Münster.

Det eneste, som for alvor gør Henrik Münster ked af det, er, at coronaen har gjort, at hverken han eller søsteren fik taget afsked med deres gamle far.

Münsterfamilien var samlet, da barnebarnet Frederik blev student. Fra venstre Henrik Münster og fru Anna-Marie. Frederik i midten og dernæst Elly og Erik Münster. Foto: Privat
Münsterfamilien var samlet, da barnebarnet Frederik blev student. Fra venstre Henrik Münster og fru Anna-Marie. Frederik i midten og dernæst Elly og Erik Münster. Foto: Privat
 

- Jeg har ikke set ham siden slutningen af januar, tror jeg, og det er virkelig trist, at han nu er død - selv om det skete fredeligt og roligt. Jeg ville gerne have sagt farvel. På plejehjemmet sørgede de for, at min mor kunne besøge ham hver dag under passende sikkerhedsforanstaltninger, så lidt besøg har han da fået. I øvrigt er det også tvivlsomt, om han ville have genkendt mig, fastslår Henrik Münster.

Begravelsen finder sted på lørdag klokken 12:30 i Gentofte Kirke.