Musikbrødre: Vi blev aldrig færdige med skolen

Magnus og Victor Koch er talentfulde unge klassiske musikere, og hvad mange nok vil kalde vidunderbørn

Der er tid til både damer og øl, selv om man som Magnus og Victor Koch er musiske stortalenter, når det handler om klassiske musik. Foto: Stine Tidsvilde
Der er tid til både damer og øl, selv om man som Magnus og Victor Koch er musiske stortalenter, når det handler om klassiske musik. Foto: Stine Tidsvilde

Når man er barn i en klassisk musik-familie som Magnus og Victor Kochs, ligger leg med instrumenter mere lige for end fodbold, selv om det blev afprøvet. Og Victor var da heller ikke mere end to år, da han fik sin første kornet – en lille trompet – som måttes lægges på klaverbænken, så han kunne trutte i den, fordi han var for lille til at holde den.

De i dag 27- og 25-årige brødre er begge godt afsat i hver deres store orkester. Magnus i Det kongelige Kapel og Victor i Odense Symfoniorkester, og hvis man ikke lige overværer klassiske opførelser et af de to steder, kan man møde de to herrer i Den klassiske Musikquiz, der begynder nye optagelser til femte sæson i september – igen med Philip Faber som kampdommer. Som tidligere er brødrene på hver sit hold – den ene hos Frederik Cilius (Radio 24/7), den anden hos Mathias Hammer (P2) – og i musikslagsmålene lægger hverken Magnus eller Victor fingrene imellem over for hinanden.

I Den klassiske Musikquiz giver Magnus og Victor Koch hinanden kamp til stregen, men når det gælder om at dele cafeens eneste croissant, bliver der delt omhyggeligt. Foto: Stine Tidsvilde
I Den klassiske Musikquiz giver Magnus og Victor Koch hinanden kamp til stregen, men når det gælder om at dele cafeens eneste croissant, bliver der delt omhyggeligt. Foto: Stine Tidsvilde
 

Nok miljøskadede
– Uanset hvad nogle måtte tro, er vi hverken hjernevasket med eller presset til musik. Vi er blevet præsenteret for instrumenter og musik, og derfra har vi selv valgt. Det er vi begge i dag taknemmelige for. Hvis vi har ønsket at stoppe eller holde pause, har vi bare kunnet gøre det. F.eks. havde jeg en teenageperiode med langt hår, mærkelige tørklæder, øl og masser af cigaretter, men da jeg kom ud på den anden side, fik jeg atter fokus på musikken, fortæller Magnus.

Drengene er vokset op i Hareskoven med forældrene Jørgen ’Misser’ Jensen, der er klarinetist og Tina Koch, læge og amatørklarinetist.

– De otte år i Tivoligarden var en forrygende tid for os begge. Vi lærte disciplin, at møde til tiden, noder samt at holde vores kæft – alt sammen nyttige ting, hvis man skal leve af at være klassisk musiker, fortæller Magnus Koch. Foto: Stine Tidsvilde
– De otte år i Tivoligarden var en forrygende tid for os begge. Vi lærte disciplin, at møde til tiden, noder samt at holde vores kæft – alt sammen nyttige ting, hvis man skal leve af at være klassisk musiker, fortæller Magnus Koch. Foto: Stine Tidsvilde
 

– Selvfølgelig er vi nok ’miljøskadede’. Radioen står altid på P2 derhjemme, og der er hug til den, der stiller om på P3. På den måde er vores far rimelig old school. Men vores forældre har altid båret over med vores påfund – også da jeg som femårig efter et ophold med hele familien på Rytmisk Højskole havde fået foræret nogle mundstykker til en fagot. Dem løb jeg så rundt i flere år og øvede mig på at blæse i. Det var ren terror, men det er jo nok årsagen til at jeg som ti-årig valgte fagotten som instrument, fortæller Magnus.

Ingen eksamensbeviser
Brødrene kom på Sankt Annæ Gymnasium, men ’rigtige’ skolefag blev på forunderlig vis aldrig rigtigt prioriteret. I hvert fald indrømmer Victor, at hans fravær i matematik nok var 90 procent. Musikken vandt hver gang.

Færdige med skolen blev de aldrig rigtigt. Magnus nåede to år af gymnasiet, men Victor kun klarede et år, før de røg videre i musiksystemet.

Heller ikke på Musikkonservatoriet fik nogen af dem eksamen. Magnus holdt kun et år, før han fik fast plads i Det kongelige Kapel, og Victor kan heller ikke fremvise et ’bestået’-bevis.

– Vi har færdiggjort folkeskolen. Det er vist det, men jeg kunne da godt tænke mig en dag, når tiden er til det, at om ikke andet få en studentereksamen. Hele vejen igennem har vi valgt at følge musikken og alle de tilbud, den åbnede, griner Victor.

Puttet i tubakasse
Når de jævnaldrende dyrkede sport, trænede Koch-brødrene i Tivoligarden.

– De otte år var en forrygende tid for os begge. Vi lærte disciplin, at møde til tiden, noder samt at holde vores kæft – alt sammen nyttige ting, hvis man skal leve af at være klassisk musiker, fortæller Magnus.

– Det hærder, at man får spillet så meget. Den gang var der kun drenge i Tivoligarden, så der var selvfølgelig kampe, slagsmål og hakkeorden, og jeg har da prøvet at ryge op på en hylde i en tubakasse, fordi jeg var den nye dreng, husker Victor.

– Og kom man for sent, skulle man stave sit fulde navn med armbøjninger og betale til bødekassen, tilføjer Magnus.

Musikdisciplinen blev også holdt derhjemme. Her måtte de først spille computer, når de havde øvet sig på henholdsvis fagot og trompet.

– Vores far hyldede guleroden – aldrig pisken, fortæller de.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Auditions og rejser

Selv om Magnus kun var 18, da han kom på Musikkonservatoriet og 19, da han fik plads i Det kongelige Kapel, havde både han og Victor nået at se en stor del af verden.

– Vi har bestemt ikke haft en ’forsømt ungdom’. Tværtimod. Dels var der masser af fest og farver på Sankt Annæ Gymnasium – ikke mindst i skolens Symfoniorkestret, dels var der de mange rejser med EU’s Ungdomsorkester. Hvor mange kan som 18-20-årige sige, at de har spillet i Carnegie Hall i New York eller i Concertgebouw i Holland? Vi har hele vejen igennem været en skøn blanding af drenge og piger, der havde det sjovt, fortæller Magnus.

Der er ikike mange steder i verden, hvor Magnus og Victor ikke har venner. Foto: Stine Tidsvilde
Der er ikike mange steder i verden, hvor Magnus og Victor ikke har venner. Foto: Stine Tidsvilde
 

Gammeldags værtshuse
– Ja. Diskoteker var ikke noget for os. Personligt hader jeg tekno, og hvis jeg går på værtshus, er det et gammeldags et af slagsen, hvor man kan tale sammen, tilføjer Victor.

Meget tidligt blev brødrene opfordret til at stille op til auditions. Alle steder i hele verden skal man bevise sit værd for at få et job eller en plads i et orkester. Derfor er det nødvendigt at lære at få styr på nerverne.

– Det er vigtigt at få erfaring og vænne sig til denne form. Jeg har deltaget i mange auditions. Nogle har jeg vundet – f.eks. et halvt år i Radioens Symfoniorkester og et halvt år i Malmøs Symfoniorkester, men det var først, da jeg vandt pladsen i Odense, at jeg fik en fast plads i et symfoniorkester, forklarer Victor.

Musiker-kærester
– Gennem alle vores rejser og via alle orkestrene har vi mødt både kærester og venner for livet. Jeg kan bo gratis hos venner i stort set alle større byer i Europa. Det er dejligt, tilføjer Magnus.

Brødrenes nuværende kærester er også musikere. Den ene hedder Anna og spiller obo, mens den anden hedder Emma og spiller violin.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fakta om Magnus og Victor

Magnus er den ældste. Foto: Stine Tidsvilde
Magnus er den ældste. Foto: Stine Tidsvilde
 

Navn: Victor og Magnus Koch Jensen

Født: Magnus 2. november 1991, Victor 18. april 1993

Opvokset: Hareskoven

Forældre: Jørgen Misser Jensen og Tina Koch

Instrument: Magnus spiller fagot, Victor trompet

Victor er to år yngre end sin bror. Foto: Stine Tidsvilde
Victor er to år yngre end sin bror. Foto: Stine Tidsvilde
 

Sport: Meget kortvarigt spillede Magnus håndbold, og Victor fodbold, men kontaktsport og virtuose hænder går ikke i spænd

Foretrukne komponister: Magnus er mest til Sergei Prokofiev og Dimitrij Sjostakovitj, mens Victor er mest til Gustav Mahler.

Fritidsmusik: Magnus er lidt af en pop-dreng og kan alle ABBAs tekster, men lige nu hører han faktisk Rammstein. Victor elsker også pop og jazz. Han elsker at høre de store jazz-trompetister.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere