Mygind til psykolog efter blodprop

Skuespilleren ved at komme tilbage i form på sin ro-maskine

Mygind er ved at træne sig tilbage i form og går også til psykolog for at behandle det mentale efter blodpropperne. (Arkivfoto: Anthon Unger).
Mygind er ved at træne sig tilbage i form og går også til psykolog for at behandle det mentale efter blodpropperne. (Arkivfoto: Anthon Unger).

Peter Mygind var på sin første røde løber efter sine blodpropper, da Danmarks Radio i går fejrede sin 90-års fødselsdag.

- Det går godt, siger Peter Mygind til Ekstra Bladet seks uger efter, at han faldt om i døren til Gentofte Hospital, hvor han fik hjertemassage.

I dag får han blodfortyndende medicin, og så har han startet sin egen genoptræning.

- Jeg sidder på romaskinen en lille time hver dag, siger en glad Peter Mygind.

Også mentalt får han pleje.

Se også: Peter Mygind indlagt efter flere blodpropper

- Jeg går til psykolog for at behandle min angst for at falde om eller for at fejle noget, man dør af, siger han.

På familiefronten trækker blodpropperne også stadig sine spor.

- Hvis jeg for eksempel ømmer mig, bliver børnene bange for, at der er noget galt.

Med sig havde han konen Lise, der sad i en bil ved Kongens Nytorv, da hun blev ringet op og fik at vide, at Peter var blevet indlagt.

Se også: Peter Mygind truet med tæsk i konkurs-krig

- Gudskelov var det ikke mig selv, der kørte. Så var jeg kørt galt. Det var en barsk omgang. Men man når at blive taknemmelig for livet, siger Lise Mühlhausen til Ekstra Bladet.

De slår begge fast, at Mygind lever sundt, og derfor kunne lægerne heller ikke pege på, hvad der udløste blodpropperne i lungerne.

- Men alt er fint nu, siger Mygind.