Nekrolog: En mester i både takt og tone

Farvel til en tusindkunstner: Vi troede, han var udødelig, men det er han jo på en måde også - Bent Fabricius-Bjerre blev 95 år

Bent Fabricius-Bjerre kreerede i løbet af sit lange liv et hav af ikoniske melodier - her er et bud på de største. Foto/Video: Miriam Dalsgaard/Anthon Unger/Mogens Flindt/Morten Bjørn Jensen/Nicolai Svane/Kim Agersten/Jesper Stormly Hansen/Emma Svendsen.

- Fortiden er ikke spændende, for den har jo været der. Det er fremtiden, der er noget ved, sagde Bent Fabricius-Bjerre i et stort fødselsdagsinterview, da han fyldte 90.

Nu bliver fremtiden uden Bent Fabricius-Bjerre - og så alligevel ikke. For få danskere - om nogen? - har i levende live skabt så udødelige klassikere som den nu afdøde komponist og forretningsmand, og hans navn vil således leve mindst lige så længe, som folk vil se 'Olsen-Banden', 'Matador' eller 'Klovn' for den sags skyld.

Bent Fabricius-Bjerre med noderne til  'Alley Cat', 1962. Foto: Christen Hansen/Ritzau Scanpix
Bent Fabricius-Bjerre med noderne til 'Alley Cat', 1962. Foto: Christen Hansen/Ritzau Scanpix
 

Bent Fabricius-Bjerre blev uddannet som pianist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1946. Nittenhundrede-seks-og-fyrre! Da havde han allerede været udøvende komponist i en årrække, siden han første gang satte takt og tone på noder, og rækken af mesterværker er lang og frygtindgydende.

'Forelsket i København' med tekst af selveste Klaus Rifbjerg, 'Jeg sætter min hat som jeg vil' fremført af uforlignelige Daimi, det helt stort comeback med 'Jukebox' tilsat Sandmen-rocker Allan Vegenfeldts sprøde røst, gennembrudshittet 'Alley Cat', der peakede som nummer syv på legendariske Billboard Hot 100 og ydermere kastede en amerikansk Grammy af sig i kategorien bedste rock and roll-indspilning - og så naturligvis temaerne fra såvel 'Olsen-Banden' som 'Matador'.

De to sidstnævnte var bestillingsopgaver fra ligeledes afdøde Erik Balling. Da mesterinstruktøren hørte Bent Fabricius-Bjerres første udkast til 'Matador'-temaet, var han langtfra tilfreds. 'Det er for pompøst, for storladent,' sagde Balling om de store symfoniorkester-produktioner, som forelå, og Fabricius-Bjerre’ måtte koge det hele ned til en cello, en violin og et klaver. Så var succesen hjemme med fødselshjælp fra Balling.

Bent Fabricius-Bjerre med skuespilleren Ove Sprogøe og instruktør Erik Balling. Foto: Morten Bjørn Jensen/Ritzau Scanpix
Bent Fabricius-Bjerre med skuespilleren Ove Sprogøe og instruktør Erik Balling. Foto: Morten Bjørn Jensen/Ritzau Scanpix
 

Bent Fabricius-Bjerre var pianist, komponist og forretningsmand - og så var han et helt usædvanligt venligt og nærværende menneske. Som en af de første, ja, måske en af de eneste, fra sin generation, tog han mobiltelefonen og andre nymodens hjælpemidler til sig, og mobilen blev altid svaret. Han havde altid tid til en snak, og afsluttede konsekvent samtalen med 'hav en god dag'.

Imponerende nok, i øvrigt, at han altid havde tid til en snak, for vi taler om en helt usædvanligt flittig mand, der altid havde mere end et par jern i ilden. Ud over sine forretninger med blandt andet ejendomshandel, kompositionerne og live-optrædenerne var han langt op i 90'erne aktiv på whiskybæltets tennisbaner, hvor det københavnske jetset - tilsat en enkelt kongelig eller to i ny og næ - duellerede med ketsjer og bolde. Måske som en undskyldning for, at dagens sidste sæt altid blev afholdt siddende på en beværtning, der diverterede med kold hvidvin og fjordrejer. Måske.

Her er svinger han armen som 93-årig. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Her er svinger han armen som 93-årig. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
 

Som det offentlige menneske, Bent Fabricius-Bjerre har været i otte årtier, har han ofte givet store fødselsdagsinterviews i forbindelse med sine runde dage. Og altid skulle han forholde sig til sin alder. Nu var han 60. Nu var han 70. Så 80. Og 90. Ud over musikken ku' han noget med tal. Han kunne blandt andet lægge to og to sammen og på den måde regne ud, at der for hver dag, der gik, ikke var lige så lang tid tilbage, som der havde været. Det generede ham ikke en døjt, erklærede han i forbindelse med sin 90-års fødselsdag.

- Nogle går i evig frygt. Jeg går i evig glæde. Jeg tror, det ligger til ens natur at være positiv. Meget ligger genetisk, også det her med at blive gammel. Min mor blev 104 år, så vi bliver gamle i familien. Men alderen er ikke noget, jeg tænker på, sagde han ved den lejlighed.

Bent og moderen, Rigmor Fabricius-Bjerre, da hun fyldte 100 år. Foto: Jan Unger/Ritzau Scanpix
Bent og moderen, Rigmor Fabricius-Bjerre, da hun fyldte 100 år. Foto: Jan Unger/Ritzau Scanpix
 

Penge - i hvert fald dem til privatforbruget - tænkte han vist heller ikke alverden på. De var der bare, og det kan manden, der i udlandet kaldte sig Bent Fabric, udelukkende takke sig selv for.

Mens han endnu var i midten af 20'erne, stiftede han selskabet Metronome Records, der udgav plader (ja, sådan hed det jo dengang) med blandt andre Jørgen Ingmann og Nina & Frederik. Metronome udviklede sig til et film- og tv-produktionsselskab, og det afhændede ejeren i 1997 for svimlende 200 mio. kroner, som siden er blevet geninvesteret både hist og her på det danske ejendoms- og restaurationsmarked.

Lige til Bent Fabricius Bjerres dødsdag er det væltet ind med skillinger, og for blot et år siden kunne hans anpartsselskab, Artum, præsentere en egenkapital på 135 mio. kroner. For dem, der siger, at man ikke er en stor forretningsmand, hvis man er en stor kunstner - og vice versa - må Bent Fabricius-Bjerre være undtagelsen, der bekræfter reglen.

Bent og hustruen, Camilla Arndt. Foto: Mogens Flindt
Bent og hustruen, Camilla Arndt. Foto: Mogens Flindt

Selvom han aldrig dvælede ved fortiden, anerkendte Bent Fabricus-Bjerre - direkte adspurgt ' at 'jo, han havde skam været her, og det ville nok blive husket i hvert fald en rum tid.'

- Jeg føler da, at jeg har sat nogle aftryk i hvert fald. Og det har man det da meget rart med. At man ikke bare forsvinder op i den blå luft, men lever lidt videre, ikke? Det er en rar tanke, sagde han i forbindelse med sin seneste runde fødselsdag.

Og det havde han ret i. Han gav os al musikken som sit aftryk. Og det er vi mange, der siger tak for.

Mange tak.

Tak for musikken, Bent Fabricius-Bjerre. Mange tak. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Tak for musikken, Bent Fabricius-Bjerre. Mange tak. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

 

Se også: Bent Fabricius-Bjerres liv i billeder