Nellie Ettison: Separeret og dronning i sit eget liv

I ti år stod Queen Nellie i front, når The Antonelli Orchestra spillede op til ’Vild med dans’ - nu vil hun selv lave musik

- Jeg blev separeret for fem måneder siden, og det var, som sådan noget altid er, et helvede, siger Nellie Ettison. Foto: Jan Unger
- Jeg blev separeret for fem måneder siden, og det var, som sådan noget altid er, et helvede, siger Nellie Ettison. Foto: Jan Unger

Da ’Vild med dans’ i september gik på skærmen, var den mørke, velsyngende Nellie Ettison blevet erstattet af en anden som makker til Mark Linn og Daniel, når The Antonelli Orchestra spillede op til dans, og det var et savn for mange.

Men Queen Nellie, som hun hedder blandt venner, fik et pusterum forærende.

Se også: Helmig i Vild med dans-finale

- Det er en ret mærkelig følelse at stå op om morgenen og tænke: ’Hvad nu?’. Jeg er alenemor, og det er ikke en drømmesituation, siger Nellie Ettison. Foto: Jan Unger
- Det er en ret mærkelig følelse at stå op om morgenen og tænke: ’Hvad nu?’. Jeg er alenemor, og det er ikke en drømmesituation, siger Nellie Ettison. Foto: Jan Unger
 

- Jeg blev separeret for fem måneder siden, og det var, som sådan noget altid er, et helvede - for det er jo ikke bare separationen, men også hele perioden op til at tage den beslutning, der tærer. Og det var naturligvis medvirkende årsag til, at jeg følte mig brændt ud og fik orlov fra The Antonelli-drengene, så jeg har holdt fri en del af 2015 - både for at finde mig selv personligt og professionelt, men også for at få ro på med Apple - min datter på fire år, fortæller Nellie.

Ligner en på 25
Den 36-årige sanger, der i øvrigt ikke ser ud, som om hun endnu er fyldt 25, har været 20 år i musikbranchen med fuld tryk på.

Se også: Slut med egoistiske nattemennesker

- Barselsorloven efter Apples fødsel nåede jeg ikke en gang at holde, men i år har jeg for første gang i mit liv prøvet at holde fri. Jeg måtte bare have luft.

Alt det, der er sket, har været skelsættende, så der skulle ryddes op - både mentalt og rent praktisk i forbindelse med separationen, forklarer hun.

Hun understreger, at hun herudover ikke vil sige mere om sin separation - ikke mindst fordi hun slet ikke er klarsynet nok endnu til at tale om det.

Nellie Ettison glæder sig til premieren på 'Nøddeknækkeren' d. 1. december. Parykkerne er så småt ved at være færdige. Foto: Jan Unger
Nellie Ettison glæder sig til premieren på 'Nøddeknækkeren' d. 1. december. Parykkerne er så småt ved at være færdige. Foto: Jan Unger
 

Se også: Mor-rollen er ikke for børn

- For mig har det handlet om, at Apple skulle trives, og at min eksmand og jeg fandt en god måde at håndtere den kedelige situation på. Det er en ret mærkelig følelse at stå op om morgenen og tænke: ’Hvad nu?’. Jeg er alenemor, og det er ikke en drømmesituation - slet ikke i mit fag. Men jeg insisterer på at være en god mor - nærmest en hønemor. Selv da Apple som lille var med ude at spille, sørgede jeg altid for at have en barnepige med, så min datter kunne få mad til tiden og komme i seng. Hun skal ikke være et rock’n’roll-barn, som bare kører på sidelinjen. Derfor har det hele tiden været sådan, at selv om jeg kommer hjem klokken fire om morgenen, så står jeg op klokken seks med min datter. Og jeg er også en del af børnehavens bestyrelse.

Savner drengene
På trods af at Nellie savner Antonelli-drengene meget, har hun ikke fået set ’Vild med dans’ i år. Prioriteterne har været nogle andre. Fra at være en god ’sideman’ vil hun gerne prøve solist-rollen. Derfor er der gået meget tid med at skrive nyt materiale og spille i forskellige sammenhænge.

Se også: 17 dages barsel til sangerinde: Havde babyen med på job

1. december er hun aktuel i ’Nøddeknækkeren’ på Docken i Københavns Nordhavn. Det er en genopførelse af en moderne og vild udgave af Tjajkovskijs klassiske juleballet. Den er iscenesat af streetdanseren Steen Koerner med tekst af Clemens og musik af Yo Akim Hjejle.

Rødder i hiphop
- Steen Koerner og Clemens er mine gamle venner, for jeg begyndte min karriere i hiphoppen. Derfor er min medvirken i ’Nøddeknækkeren’ en herlig leg, hvor jeg både danser og synger. Jeg er ret stolt over at kunne sige, at jeg stadig kan mine breaks. Selvfølgelig er jeg slet ikke som de professionelle dansere, men jeg er tilbage ved mine rødder. Ved min side som sanger har jeg en gammel rotte som Mark Linn. Det er trygt og godt. Jeg elsker at være sammen med det gamle crew, siger Nellie Ettison.

Se også: Antonellierne vil udgive egen musik

Hun har erkendt, at hun er ’musik’ med hud og hår. Og så er hun et legebarn, der nu skal til at finde ud af, hvad hun indeholder som voksen.

- Jeg synes, at jeg har så vildt mange muligheder. Jeg kan spille på snart sagt alle scener - og jeg kan arbejde med mit eget materiale. Når tiden er inde bliver det måske til et album, men lige nu er målet en ep, når jeg føler, at materialet er klart.

Her kan du se reaktioner fra vinderne (Video: Mogens Flindt)

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen