Nervøs tv-kok før operation: Tænk nu, hvis det bliver til det værre

Jesper Vollmer kæmper stadig med efterveerne fra ulykken i 2015, hvor han brækkede ryggen

Annette Heicks mand kom i januar 2015 ud for en alvorlig ulykke. I denne trailer til DR-programmet Videnskabsmagasinet kan du se noget af genoptræningen. Video: Videnskabsmagasinet, DR3

Kongehusets tidligere chefkok Jesper Vollmer, der er gift med Annette Heick og blandt andet er kendt fra DR's 'Spis og Spar'-programmer, skal på torsdag gennemgå en større operation på Rigshospitalet i København.

Her skal en gruppe af landets bedste håndkirurger forsøge at få mere funktion tilbage i hans højre tommelfinger.

I et opslag på Instagram skriver han, at han før operationen er 'en meget spændt mand'.

Det var under en familieferie i Thailand i januar 2015, at Jesper Vollmer brækkede ryggen. Foto: Jonas Olufson
Det var under en familieferie i Thailand i januar 2015, at Jesper Vollmer brækkede ryggen. Foto: Jonas Olufson
 

Forbundet med risiko
Til Ekstra Bladet fortæller han, at han godt vil indrømme, at 'spændt' i den her forbindelse betyder, at han også er en anelse nervøs.

- Jeg er da selvfølgelig lidt nervøs. Alle operationer er jo forbundet med en risiko, siger han og fortsætter:

- Her fire år efter ulykken kender jeg jo min hånd som 'den nye hånd'. Jeg ved, præcis hvad den kan, og hvad den ikke kan. Og jeg er selvfølgelig nervøs for, at jeg vågner op efter operationen med en hånd, jeg ikke kender. Jeg håber selvfølgelig, det bliver til det bedre, men tænk nu, hvis det bliver til det værre.

Dygtige specialister
Heldigvis for Vollmer, der netop nu rejser landet rundt og holder oplæg om, hvordan man undgår madspild, er han kommet i hænderne på nogle af landets dygtigste specialister, som han stoler fuldt og fast på.

- Lægerne er ret optimistiske omkring det her, og jeg vælger at støtte mig til deres vurdering. Hvis de er trygge, så er jeg også tryg, siger Jesper Vollmer.

Jesper Vollmer var i mange år fast mand i køkkenet hos prins Henrik og dronning Margrethe. Foto: DR
Jesper Vollmer var i mange år fast mand i køkkenet hos prins Henrik og dronning Margrethe. Foto: DR

På hjemmefronten er der trods flytterod og almindelig juletravlhed fuld opbakning fra fruen, Annette Heick, til at han kaster sig ud i den omfattende operation.

- Hun grinede lidt af mig forleden, da jeg kom hjem fra mødet med kirurgen. Jeg havde nok haft en forestilling om, at det kunne klares med et lille snit, og da jeg fortalte, hvor omstændigt, det bliver, grinede hun bare og sagde: 'Ja, selvfølgelig gør det det'.

Annette Heick og Jesper Vollmer til premiere på musicalen Chicago på Det Ny Teater. Foto: Klaus Bo Christensen
Annette Heick og Jesper Vollmer til premiere på musicalen Chicago på Det Ny Teater. Foto: Klaus Bo Christensen
 

Flyttekasser og julemad
Annette Heick og Jesper Vollmer flyttede i år tilbage til Danmark efter i 16 år at have været bosat i Sverige.

Derfor er der lige en enkelt ting, der skal på plads, inden Vollmer lader sig operere.

- Der er fuld opbakning fra hende, og vi har faktisk lovet hinanden, at på onsdag - dagen før operationen - skal den sidste flyttekasse være tømt i vores nye hus, så Anette ikke står tilbage med alt arbejdet, mens jeg render rundt i gips, siger Jesper Vollmer og slutter med at konstatere, at han i år nok under alle omstændigheder får brug for familiens hjælp, når julemaden skal tilberedes.

Se også: Annette Heick forsørger sin mand: Så lidt får han i månedsløn

Se også: Ny ulykke rammer familien Heick

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere