Nicki Bille indrømmer løgn

Sofie Larsen venter alligevel ikke barn til december

Nicki Bille og kæresten, 18-årige Sofie Larsen. Foto: Mogens Flindt
Nicki Bille og kæresten, 18-årige Sofie Larsen. Foto: Mogens Flindt

Den tidligere fodboldspiller 31-årige Nicki Bille og kæresten 18-årige Sofie Larsen skal ikke have et barn.

Det var en løgn, som parret valgte at sprede under en ferie i Berlin.

- Vi var i Berlin og flere journalister skrev til Sofie. Vi tænkte, at siden journalister alligevel skriver løgnehistorier, skulle de få en rigtig god én, siger Nicki Bille til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har da også tidligere beskrevet, at den kommende familieforøgelse var en joke.

Et billede fra Nicki Billes Insta-story. Her skrev han - I hope you get pregnant - Jeg håber, du bliver gravid. Foto: Privat
Et billede fra Nicki Billes Insta-story. Her skrev han - I hope you get pregnant - Jeg håber, du bliver gravid. Foto: Privat

I en SMS til Ekstra Bladet i juni skrev parret, at de ventede en baby til december.

'Vi glæder os helt sindssygt. Vi har kendt hinanden i tre måneder', skrev de.

Derudover fortalte parret, at de mødte hinanden i Dinos Legeland i Ishøj, og at Sofie Larsen opdrættede heste.

Men nu sætter den skandaleramte fodboldspiller for første gang ord på, hvorfor han og hans 13 år yngre kæreste besluttede sig for at lyve om både graviditet og flere andre detaljer.

- Vi er nok lidt for impulsive. Sofie og jeg mødte hinanden til en fest hjemme hos hendes far, som jeg er venner med, fortæller Nicki Bille, der havde taget Sofie Larsen med på den røde løber til Zulu Comedy Galla.

Her fortalte parret, at de faktisk gerne vil have et barn.

- Jeg kunne godt tænke mig at blive gravid på et tidspunkt, fortæller Sofie Larsen, der kommer fra Helsingør.

Parret så meget forelskede  ud på den røde løber til Zulu Comedy Galla. Foto: Mogens Flindt.
Parret så meget forelskede ud på den røde løber til Zulu Comedy Galla. Foto: Mogens Flindt.

Afventer dom
Om kort tid skal Nicki Bille i retten for at modtage sin dom for en lang række lovovertrædelser.

I april blev Nicki Bille idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have truet en cyklist med en luftpistol, vold mod en dørmand, trusler mod en sygeplejerske og besiddelse af kokain.

Nicki Bille føler selv, at han er på rette vej. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Nicki Bille føler selv, at han er på rette vej. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Nicki Bille foran retten. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Dansk fodbold - 26. apr. 2019 - kl. 13:33 Nicki Bille dømt: Her er dommen

Ud over fængselsstraffen blev Nicki Bille dømt til at betale sagens omkostninger samt erstatning til både dørmand og sygeplejersken.

Nicki Bille og hans forsvarer valgte efter kort betænkningstid at anke dommen, der omhandler vold mod dørmand og trusler mod sygeplejersken. Da dommen er på under seks måneders fængsel, er det sandsynligt, at Nickie Bille kommer til at afsone med fodlænke.

- Hvis jeg får fodlænke på, så har vi mere tid til at ligge derhjemme og se film ... men det skal være en lærestreg for mig. Jeg glæder mig til at få det ud af verden, for jeg føler, at jeg er på rette spor, fortæller Nicki Bille på den røde løber.

Se også: Bille efter dom: - Jeg er fucking stærk mentalt

Skudt i juleferien
Men det stopper ikke her.

For kort efter jul blev han skudt i armen med et haglgevær i sit tidligere hjem på Sluseholmen i København. Her blev han hårdt kvæstet og måtte opereres.

I dag ser han lysere på sin situation.

- Jeg er begyndt at træne og spille fodbold. Min arm har det også meget bedre. Jeg er bare glad for, at jeg har en arm, siger Nicki Bille.

To personer blev anholdt i forbindelse med skyderiet og i første omgang sigtet for drabsforsøg. Den ene - en 30-årig rockersøn - nægtede sig skyldig og blev idømt en bøde på 3000 kroner for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og overtrædelse af våben-bekendtgørelsen. Der var tale om en tilståelsessag.

Sigtelserne mod den anden person - en 23-årig model - er frafaldet, udtalte hendes advokat tidligere til Ekstra Bladet.

Nicki Bille beskriver i dag selv episoden som et uheld.

Da Ekstra Bladet mødte Bille i slutningen af maj, viste han sin kvæstede arm frem. Foto: Per Lange
Da Ekstra Bladet mødte Bille i slutningen af maj, viste han sin kvæstede arm frem. Foto: Per Lange

Nicki Bille var akkompagneret af realitydeltager Julie Melsen, som han ser ud til at have et godt øje til. Foto: Per Lange Danske kendte - 26. maj. 2019 - kl. 08:12 Bille efter skyderi: Det har ødelagt meget

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere