Nicki Bille taler ud om stor nedtur: - Alkohol startede ond spiral

Fodboldspilleren giver alkoholen skylden for en lang række af de skandaler, han har stået for i de seneste år

I oktober 2918 lavede Ekstra Bladet dette overblik over Nicki Billes møgsager. Siden da er han blevet skudt i armen og dømt for vold, trusler og besiddelse af stoffer. Dommene for vold og trusler han han dog anket til landsretten.

Fodboldtalentet har der aldrig været tvivl om, men i de seneste år er det noget helt andet, der har stjålet overskrifterne, når det handler om Nicki Bille.

Den 31-årige fodboldspiller har været indblandet i den ene skandale efter den anden, der har betydet fængselsophold og ophævede kontrakter.

Senest er han blevet droppet af Danmarksserie-klubben Ishøj IF, fordi han gentagne gange blev væk fra træning og ikke fulgte klubbens træningsprogram. Nu taler han ud om den svære periode. Det sker i et interview med Euroman.

- Når jeg drikker, har jeg svært ved at styre mit temperament, det er dér, det går galt for mig. Alt det lort, jeg har lavet, har altid været i forbindelse med, at jeg har været fuld. Derfor er det idioti, at jeg ikke har gjort noget ved det endnu, siger Nicki Bille i interviewet.

Se også: Nicki Bille indrømmer løgn

31-årige Nicki Bille drømmer stadig om en karriere som professionel fodboldspiller. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
31-årige Nicki Bille drømmer stadig om en karriere som professionel fodboldspiller. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix
 

Startede ond spiral
I slutningen af 2019 delte han en video på Instagram, hvor han fortalte, at han var begyndt at tage antabus i et forsøg på at slippe alkoholen helt.

I sommeren året før var han skiftet til Lyngby, der på daværende tidspunkt spillede i landets næstbedste række. Her fik han mulighed for igen at få karrieren tilbage på sporet efter et ophold i græsk fodbold, hvor han ikke fik løn i syv måneder.

Kontrakten med Panionios var kort forinden blevet ophævet, da Nicki Bille var blevet anholdt i Monaco for at tage kvælertag på en veninde og slået en anden kvinde. Og her startede hans alkoholmisbrug for alvor.

- Jeg kom til Danmark og havde nærmest ikke været hjemme i 10-12 år, undtagen mit korte ophold i Esbjerg. Jeg havde været væk fra familie og venner og havde ikke forberedt mig godt nok i forhold til, hvordan det ville være at komme hjem igen blandt dem.

- Så da jeg kom til Danmark, var det ligesom, at jeg skulle have det hele på én gang, alt det, som jeg havde gået glip af alle de år. Jeg blev bare fanget i det med det samme, og så blev det en ond spiral, fordi jeg så brugte alkoholen videre for at komme væk fra den nedtur, jeg pludselig fik, siger han til Euroman.

Nicki Bille drømmer om at få barn med kæresten - der ellers skulle være gravid i forvejen. Forvirringen er total. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Danske kendte - 9. jul. 2019 - kl. 17:08 Nicki Bille til kæresten: Jeg håber, du bliver gravid

Opholdet i Lyngby varede dog kun få måneder, indtil Nicki Bille igen blev anholdt. Denne gang midt på Strøget i København, hvor han havde truet en anden person med en luftpistol.

De to fyringer skulle dog ikke være det sidste dårlige, der skete for fodboldspilleren i 2018. Kort efter jul blev han udsat for et drabsforsøg i sin lejlighed, hvor han blev skudt i armen med et haglgevær og kom slemt til skade.

I interviewet med Euroman fortæller Nicki Bille, at han fortsat drømmer om en karriere som fodboldspiller, og han tror stadig fuldt og fast på, at han kommer til at spille professionelt igen.

De mange negative episoder har han fortrudt, men han forstår godt, hvis folk ikke tror ham.

- Ja, det kan jeg sagtens, men problemet er så snart, at der kommer alkohol indover. Når jeg er så fuld, at jeg ikke tænker, så er alt ligegyldigt, men jeg ved, at hvis jeg var ved mine fulde fem, så ville jeg aldrig foretage mig sådanne nogle idiotiske ting, siger han i interviewet, hvor han heller ikke vil garantere, at

Ekstra Bladet har forsøgt at komme i kontakt med Nicki Bille, men det har ikke været muligt.

Nicki Bille og hans blå Mercedes var involveret i en trafikulykke onsdag aften. Foto: pressefotos.dk Danske kendte - 27. jun. 2019 - kl. 12:14 Nicki Bille i voldsom trafikulykke