Nikita deler pivfrækt billede: 'Måske det frækkeste, jeg selv har taget'

Den smukke Nikita Klæstrup har delt noget af en selfie her til formiddag

Her kan du se endnu flere af flotte Nikitas private billeder.

Se endnu mere af flotte Nikita i klippet herover artiklen

Når bloggeren Nikita Klæstrup deler flotte undertøjsbilleder af sig selv, plejer det gerne at være professionelle billeder. I dag har hun dog valgt at dele et mere personligt billede på Instagram, som hun selv har taget af sin flotte krop.

På blot en time i vælten har billedet allerede fået over 2.000 likes.

- Det er måske et af de mest frække billeder, som jeg selv har taget og lagt op. Men det er jo ikke nyt for mig at tage billeder i undertøj, for jeg har været på fotoshoots før, som har været i samme stil, siger Nikita Klæstrup.

Nikita var dog lidt i tvivl om, om hun skulle lægge det op.

- Jeg tænkte meget over, om jeg skulle lægge det op, men jeg kom bare frem til, at jeg synes, det er et godt billede. Det eneste, jeg fortryder, er at mit ansigt ikke er med, siger Nikita Klæstrup.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nikita var så begejstret for sit nye undertøj, at hun lige ville dele det med sine fans (Foto: Nikita Klæstrup)
Nikita var så begejstret for sit nye undertøj, at hun lige ville dele det med sine fans (Foto: Nikita Klæstrup)
 

Billede til veninderne
Egentlig startede det med at være et privat billede til veninderne efter at hun havde købt nyt undertøj, men Nikita besluttede, at det også var værd at dele med hendes mange følgere.

- Det var faktisk bare et billede, jeg tog til mine veninder på Snapchat for at vise mit nye undertøj. Så indså jeg, at det var ret godt, siger hun videre.

BH-størrelsen er hemmelig
Det sommerlige undertøj er fra Agent Provocateur, men størrelsen holder hun for sig selv.

- Jeg svarer ikke på det. Jeg synes, det er et sært spørgsmål. Der er så mange mænd, der gerne vil vide det, men de forstår jo ikke de tal alligevel, griner Nikita Klæstrup.

- Får du ikke mange lumre beskeder ovenpå sådan et billede?

- Jeg har ikke tjekket mine 'direct messages' (private beskeder på Instagram, red.) endnu, men indtil videre er kommentarerne ret sobre. Nu tør jeg faktisk ikke helt gå ind på 'direct message', siger hun.

Her kan du se eller gense Nikita til Reality Awards i januar

For nyligt spurgte Mads Holger Nikita Klæstrup og Stine Kronborg om, 'hvorfor man altid skal se jeres patter'. Se Nikitas rappe svar her.