Nikolaj Coster-Waldau taler ud om finalen

'Game of Thrones' sluttede, som den danske skuespiller havde håbet på

Nikolaj Coster-Waldau fortæller om afslutningen af 'Game of Thrones'. Foto: Mogens Flindt
Nikolaj Coster-Waldau fortæller om afslutningen af 'Game of Thrones'. Foto: Mogens Flindt

Den danske 'Game of Thrones'-stjerne Nikolaj Coster-Waldau har afsløret, at han havde ét håb for sin karakter, Jaime Lannister, inden serien sluttede.

Karakterens sidste øjeblik skulle være sammen med sin søster.

Det fortæller han til HBO.

Jamie Lannister fik sin dronning til sidst. Foto: Insight Media/All Over Press
Jamie Lannister fik sin dronning til sidst. Foto: Insight Media/All Over Press

Da Jaime Lannister befandt sig i Winterfell sammen med Brienne of Tarth (Gwendoline Christie, red), kunne han muligvis have haft en fremtid i riget mod nord. Men valget faldt i stedet på søsteren og elskerinden, Cersei (Lena Headey, red).

- I en helt anden verden ville Jaime været blevet med Brienne. Men sådan skulle det ikke gå.

- Jaime elsker Cersei, det er en ubetinget kærlighed, som er indgroet i ham, siger han til den amerikanske streamingstjeneste.

Se også: Verdensstjerne går i behandling

Det ender med, at Jaime Lannister og Cersei Lannister står og holder om hinanden, imens deres verden krakelerer om dem.

- Det er meget poetisk den måde, som de dør sammen. Alt om dem falder sammen. Det var meget følelsladet. Og mit håb blev indfriet, selv om mange fans så hende dø for lang tid siden, så efterlader det en sur smag i deres munde, fortæller den danske stjerne blandt andet.

Broderen og søsteren fik hinanden til sidst. Foto: WENN.com/All Over Press
Broderen og søsteren fik hinanden til sidst. Foto: WENN.com/All Over Press

Der var mange fans, som var rasende over den måde, de døde på.

'Khaleesi dræbte alle, men Cersei blev hverken brændt levende eller halshugget!', skriver en vred bruger.

En bruger skrev følgende:

'Jeg håbede, at hun fik en pinefuld død. Hun har tortureret os i otte sæsoner'.

Men som så mange gange før havde 'Game of Thrones' gjort det umuligt at gætte sig til, hvad der skulle ske.

Sidste afsnit af HBO's hitserie løb over skærmen 19. maj.

Skærm

Mest læste i flash!