Nu afslører Kim Larsens yngste søn sine fremtidsplaner

Lui Larsen, der er søn af Danmarks store hitmager Kim Larsen, flytter til London for at udleve sin store drøm om at blive skuespiller

19-årige Lui Larsen - søn af Kim Larsen - drømmer om at slå igennem som skuespiller. Foto: Privat
19-årige Lui Larsen - søn af Kim Larsen - drømmer om at slå igennem som skuespiller. Foto: Privat

Folkekære Kim Larsen har bestemt givet lysten til at synge, underholde og opholde sig på en scene videre til sine sønner.

Først var det Kim Larsens ene søn, Hjalmer Larsen, der prøvede kræfter med musikken. Han udgav sin første ep i oktober og er nu i gang med sin anden ep.

Nu vil den yngste søn, Lui Larsen, også gå i sine fars fodspor. Han vil dog have mere fokus på skuespil end på musikken.

19-årige Lui, der blev student sidste sommer og lige nu arbejder i H&M som butiksmedarbejder, har store drømme indenfor skuespil.

Til august har han planer om at flytte til London sammen med to venner for at prøve sig selv af på musical- og teaterscenerne.

- Siden jeg var syv år, har jeg lavet små kortfilm med mig selv i hovedrollen, og det blev senere til mere professionelle produktioner. Jeg er vild med film, teater, musicals, men også med at skrive digte og små historier. Nu vil jeg prøve lykken af i London, fortæller Lui til Ekstra Bladet.

Kim Larsen havde sendt hustruen, 57-årige Liselotte Kløvborg, og parrets to sønner, Lui og Hjalmer, som repræsentanter til forestillingen 'Midt om natten. Lui står til venstre og Hjalmer til højre. Foto: Mogens Flindt
Kim Larsen havde sendt hustruen, 57-årige Liselotte Kløvborg, og parrets to sønner, Lui og Hjalmer, som repræsentanter til forestillingen 'Midt om natten. Lui står til venstre og Hjalmer til højre. Foto: Mogens Flindt

Hjalmer Larsen er vokset op med 'Midt om natten', der er faderens bedstsælgende album. Unge Hjalmer håber selv at blive blandt landets største artister. Foto: Mogens Flindt Kendte Kim Larsens søn: Her er min fars bedste råd

Vild med rampelyset
Lui føler dog ikke noget pres hjemmefra. Ønsket om at stå i rampelyset kommer helt fra ham selv og har været en drøm, siden han var helt lille. 

- Pres er der ikke noget af, men det kommer sig nok også af, at jeg ikke rigtig er startet endnu, men jeg elsker at være i rampelyset, hvis det drejer sig om mig, fortæller Lui.

Den 19-årige har tydeligvis masser af ambitioner og mål i livet, som han snart får mulighed for at efterleve.

- Lige nu er mit mål at få nogle rigtige roller, så jeg kan dygtiggøre mig og komme til at leve af det en dag. Jeg håber også at kunne lande nogle roller i London og forhåbentlig få udgivet min digtsamling på et tidspunkt. Der er masser af drømme at tage af, lyder det fra Kim Larsens yngste søn, der glæder sig til de nye eventyr.

Se også: Familien afslører: Sådan går det med kræftsyg Kim Larsen

 

 

Mest læste i flash!
Hent flere