Nu bager han for dronningen

Det er gået ganske godt for sidste års vinder, som nu udlever kagedrømmen

Emil Obel er stadig glad for at bage, men han går også meget op i at lave andet en at bage kager. Foto: DR
Emil Obel er stadig glad for at bage, men han går også meget op i at lave andet en at bage kager. Foto: DR

Tilbage i 2018 vandt den kun 17-årige Emil Obel 'Den store bagedyst'. Og med den flotte præstation kunne han kalde sig Danmarks bedste amatørbager.

Den unge fyr skulle igennem hele 27 udfordringer, før han kunne løfte trofæet, man da det endelig skete, var han meget stolt og glad.

- Jeg var meget lettet og kunne endelig puste ud. Jeg havde jo drømt om det længe og set alle programmerne, så jeg havde det vildt fedt den dag, siger Emil Obel til DR.

Emil Obel er i dag 18 år og har siden deltagelsen i 'Den store bagedyst' opnået imponerende ting med sit bagetalent. Foto: DR
Emil Obel er i dag 18 år og har siden deltagelsen i 'Den store bagedyst' opnået imponerende ting med sit bagetalent. Foto: DR
 

Kager til dronningen
I dag går Emil Obel i 3.g på Aurehøj Gymnasium, hvor han samtidig med sit travle liv på skolebænken stadig har tid til at bage, for han er nemlig i fuld gang med at lave sin første kagebog. Men det er blot en af de mange spændende ting, den nu 18-årige Emil kan prale med.

For i sidste uge stod bage-vinderen nemlig overfor dronning Margrethe, da hun skulle indvie smykkeudstillingen 'En dronning værdig' på Christiansborg og derefter skulle hen og smage på Emils kager.

- Jeg var nervøs for at klokke i etiketten. Men jeg synes, det gik rigtig godt, og det var en kæmpe oplevelse at få lov til. Det er jo ikke alle, der kan sige, at de har serveret for dronningen, siger Emil Obel, der uddyber, at han havde øvet sine kager igen og igen, så der var styr på alt, inden de skulle serveres for dronningen.

Ifølge Emil takkede hun for kagerne og spiste to ud af de fire slags, han havde lavet.

Se også: Ude af 'Den Store Bagedyst': Det her kostede mig finalen

Skærm

Mest læste i flash!