Nu bisættes Morten: Her er familiens ønske

Morten Jensen fra det populære tv-program 'Er jeg helt gak, mor' bisættes i dag ved Fjenneslev Kirke

Se nogle af Morten Jensens bedste citater her.

Morten Jensen tog danskerne med storm, da han i flere tv-programmer med sin bedsteven Peter Palland satte fokus på livet med downs syndrom.

Morten Jensen døde 8. maj efter længere tids alvorlig sygdom. Han blev 41 år.

I dag bisættes han ved Fjenneslev Kirke i Sorø. Det skriver sjællandske medier, som har set dødsannoncen indrykket af Mortens familie.

- Vi får mange henvendelser med spørgsmål vedrørende Morten Jensens bisættelse. Vi kan oplyse, at Morten bisættes fra Fjenneslev Kirke fredag den 18. maj klokken 13, fortalte Reinhold Schäfer som har ageret talsmand for familien.

Se også: Nu taler Morten Jensens familie: Sådan skal han begraves

Vil bare være familie
Han har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at familien ikke ønsker mediernes tilstedeværelse ved bisættelsen, og at begivenheden kun er for de nærmeste.

- Bisættelsen er fredag, men familien beder om, at man respekterer, at det kun er for Mortens familie, bofæller og tætte venner, fortalte han.

Han fortalte også, at familien var meget glad for de tanker, der var kommet deres vej om Morten.

- Familien giver udtryk for: 'Den opmærksomhed vi har fået, varmer helt ind i hjertet'.

Morten Jensens familie ved godt, at Morten har betydet rigtig meget for danskerne. Derfor siger de også tak for alle de mange hilsner, der er kommet til dem. Foto: Lars H. Laursen
Morten Jensens familie ved godt, at Morten har betydet rigtig meget for danskerne. Derfor siger de også tak for alle de mange hilsner, der er kommet til dem. Foto: Lars H. Laursen
 

Familiens ønske
Familiens ønske er ifølge Reinhold Schäfer, at hvis man gerne vil sende blomster, kan man gøre det til Dianalund blomster.

- Ønsker man at sende blomster, kan man gøre det. Dianalund Blomster står for blomsterarrangementet ved bisættelsen, fortæller han til sjællandske medier.

Takker bosted
I dødsannoncen takker familien især det bosted, hvor Morten opholdt sig til sin død.

'En stjerne på jorden var du. En stjerne på himlen er du', står der i dødsannoncen, som fortsætter.

'Det er med stor sorg, vi har mistet vores elskede Morten Jensen, født den 11. november 1976, død den 8. maj 2018'.

'En særlig tak til personalet, Hjemmeplejen og beboerne på Vibevej. Bisættelsen finder sted fra Fjenneslev Kirke fredag den 18. maj'.

Dødsannoncen er underskrevet af Mortens familie.

Se også: Morten begraves på fredag: Stjernerne respekterer familiens ønske

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere