Nu er Christopher blevet gift

Sangeren og hans modelkæreste fejrer kærligheden på Helenekilde Badehotel

Christopher og Cecilie Haugaard sagde ja til hinanden lørdag. Video: Julie Kragh.

Klokken 11 lørdag sagde popcharmøren Christopher og modellen Cecilie Haugaard ja til hinanden på Helenekilde Badehotel.

Cecilie blev ført op af sin far til tonerne af Etta James' 'At Last. Foto: POLFOTO/Tariq Mikkel Khan
Cecilie blev ført op af sin far til tonerne af Etta James' 'At Last. Foto: POLFOTO/Tariq Mikkel Khan

- Det var her det skete - lige her bag mig. Her skete der noget stort, lød det fra den kvindelige præst med henvisning til hotellet, hvor parret fandt sammen i 2014. Hun citerede desuden i sin tale fra 'The Minds of 99'-sangen 'Hurtige Hænder'.

Til dagens festligheder har parret hyret et liveband til at holde stemningen i gang. Lige inden vielsen blev der blandt andet spillet 'Isn't She Lovely'

Under store klapsalver sagde parret ja til hinanden og fik ringene på. Derefter optrådte bandet med 'Hurtige Hænder'.

Efter vielsen bar Christopher sin brud over dørtærsklen ind til hotellet.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
 

Se også: Christopher bortført fra scenen

Allerede i går tog det nyslåede ægtepar forskud på festlighederne. Her var en række venner samlet til afslappet havefest. Flere har vist glimt af festen på sociale medier.

Helenekilde Badehotel i Tisvilde har særlig betydning for parret, for det var lige netop i Tisvilde, at de besluttede sig for at blive kærester efter nogle måneders flirt, og også her, Christopher friede sidste år.

Tæt på dem vi holder af
Parret har været temmelig hemmelighedsfulde omkring det forestående bryllup.

28-årige Cecilie Haugaard har dog tidligere forklaret, at det ikke bliver et helt traditionelt bryllup.

- Vi kører det med en præst, men det er en præst, der er i familien, så det bliver ikke helt traditionelt. Vi gør det i Danmark. Men det bliver ikke i en kirke, fortalte hun til Ekstra Bladet i begyndelsen af maj.

- I forhold til om det bliver et stort bryllup, vil jeg sige både og. Der er plads til, at vi kan se hele familien, og alle dem vi holder af, og så kører vi det helt småt, så vi kan være rigtig tæt på dem, vi gerne vil være tætte på, tilføjede hun og hintede til, at det godt kan tænkes, at brylluppet foregår udendøre.

Smukke Cecilie Haugaard til Elle Style Awards. Foto: Mogens Flindt
Smukke Cecilie Haugaard til Elle Style Awards. Foto: Mogens Flindt
 

Se også: Afslører hemmelige detaljer om brylluppet

Blev bortført fra scenen
Hendes 27-årige forlovede nåede lige præcis at nå på polterabend inden den store dag.

Onsdag aften havde han netop overstået sin koncert på Jelling Musikfestival, da hans venner kom væltende ind på scenen og 'bortførte' ham til polterabend.

- Mine damer og herrer. Giv en stor hånd til Christopher, der skal giftes, lød det fra konferencier Anders Breinholt ifølge B.T.

Cecilie Haugaards polterabend fandt sted noget tidligere. Her havde hendes veninder arrangeret en dag med Spice Girl-tema.

- Min polterabend var fantastisk. Det var den virkelig. Det var så sjovt. Jeg har ikke prøvet noget lignende før. Jeg har nogle fantastiske veninder. Jeg vidste godt, at jeg havde nogle meget skønne veninder, men det her overgik virkelig alt, fortalte hun til Elle Style Awards i maj.

Romantisk frieri
Cecilie Haugaard og Christopher blev forlovet i september, efter Christopher havde været nede på knæ. Ifølge den 26-årige model var frieriet meget romantisk.

Se også: Christophers forlovede scorer stort job: Ny vært på TV2

- Jeg troede, vi skulle til en Thomas Helmig-koncert. Det var en søndag, og det var helt stille og roligt. Vi hyggede med noget brunch og noget spa, og så skulle vi til en koncert med nogle venner, troede jeg. Det skulle vi så ikke. Han friede i stedet. Så overnattede vi et sted oppe nordpå. Det var fantastisk, har hun tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

1 af 3 Foto: Mogens Flindt
2 af 3 Christopher og Cecilie Haugaard sagde ja til hinanden lørdag. Foto: Anthon Unger
3 af 3 Foto: Mogens Flindt

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere