Nu hyldes han af kendt tv-vært

Anders Breinholt beder danskerne om at give Hugo Helmig endnu en chance efter kokainrus

Hugo Helmig modtager positive tanker fra mange sider af efter kokainskandalen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Hugo Helmig modtager positive tanker fra mange sider af efter kokainskandalen. Foto: Tariq Mikkel Khan

'Natholdet'-værten Anders Breinholt sender nu en kærlig hilsen i retning af Hugo Helmig, efter Ekstra Bladet lørdag aften kunne afsløre, at han havde tilbragt natten til lørdag i politiets varetægt, efter han havde rendt rundt i Aarhus 'ude af kontrol' og kraftigt påvirket af kokain.

I den forbindelse bekræftede Hugo Helmigs manager, Jakob Sørensen, at hitmageren har været på afvænning siden starten af året, og at han fredag fik et tilbagefald.

Kokain-sagen har nu fået Anders Breinholt til at sende en hilsen til Hugo Helmig, der ad flere omgange har gæstet 'Natholdet' på TV2.

Se også: Nu reagerer Renée Toft Simonsen

Instagram har han delt et billede af Hugo Helmig, og i billedteksten opfordrer han til, at danskerne giver den 20-årige popstjerne en chance mere.

'Okaj...... Men ham her.... Uanset hvad....En ekstra chance,' skriver tv-værten på Instagram.

Hugo Helmig har ikke personligt kommenteret episoden, men under Anders Breinholts opslag har han alligevel sendt en hilsen. han med en hjerte-emoji til tv-værtens hilsen.

Hugo Helmig har flere gange gæstet Anders Breinholt i 'Natholdet'. Foto: Theis Mortensen/TV2
Hugo Helmig har flere gange gæstet Anders Breinholt i 'Natholdet'. Foto: Theis Mortensen/TV2

Også Hugo Helmigs far, Thomas Helmig, har tilsyneladende set opslaget. Han har nemlig også svaret med en emoji, der forestiller et par bedende hænder. Heller ikke han har kommenteret sagen endnu, og han er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser. Også mor, Renée Toft Simonsen, sender et hjerte i Breinholts retning.

Se også: Hugo Helmig tilbageholdt af politiet i kæmpe kokainrus

Også flere andre kendte danskere har kommenteret tv-værtens opslag.

'Word', skriver DR-vært Anders Agger.

'ÉN..?! Er det ikke lidt nærigt, Anders', skriver Martin Brygmann.

'Præcis', skriver radioværten Pelle Peter Jensen og kvitterer med et hjerte.

I gang med turné
Hugo Helmig debuterede med singlen 'Please Don't Lie' i juni 2017. Singlen fik kæmpe succes og var den mest spillede sang på dansk radio i 2017.

I marts 2018 udgav den unge Helmig ep'en Promise, der blandt andet indeholdt singlerne 'Times of War', 'Hold On' og 'Promise'. Hugo Helmigs debutalbum 'Juvenile', som han turnerer med i øjeblikket, udkom 1. marts i år.

Hugo Helmig sammen med farmand til åbningskoncerten i forbindelse med Aarhus Festuge. Foto: Anita Graversen
Hugo Helmig sammen med farmand til åbningskoncerten i forbindelse med Aarhus Festuge. Foto: Anita Graversen

Se også: Hugo Helmig synger om sit kokainmisbrug

Grundet tilbageholdelsen af politiet natten til lørdag valgte Hugo Helmig at aflyse sin koncert i Vejle Musikteater lørdag aften.

Ifølge Helmigs manager kommer episoden dog ikke til at påvirke resten af turnéen. Det forventes derfor, at Hugo Helmig giver koncert på spillestedet Gimle i Roskilde torsdag i næste uge.

Til sommer skal den unge Helmig optræde på blandt andet Roskilde Festival, Jelling Musikfestival og Smukfest.

Den 20-årige sanger er forlovet med Marie Frølund. Det annoncerede parret tilbage i november sidste år. I oktober samme år flyttede de sammen i en lejlighed Aarhus. Forholdet blev offentligt kendt fem måneder tidligere - i marts 2018.

Hugo Helmigs manager, Jakob Sørensen, har oplyst til Ekstra Bladet, at Hugo Helmig ikke personligt kommer til at udtale sig om episoden på nuværende tidspunkt.

Anders Breinholt har over for Ekstra Bladet ikke ønsket at kommentere sit opslag yderligere.

Se også: Spillested om kokainskandale: - Pis!

Skærm

Mest læste i flash!