Nu igen: Medina ændrer sit navn

Sangeren ændrer navn for anden gang. Denne gang til folkelige Frederikke Hansen

Det er ikke første gang, at Medina ændrer navn. Foto: Mogens Flindt
Det er ikke første gang, at Medina ændrer navn. Foto: Mogens Flindt

Som man siger: Kært barn har mange navne.

Medina ændrer navn fra Medina Danielle Oona Valbak til Frederikke Hansen.

Det skriver ugebladet Tæt På, der har holdt øje med den 35-årige sanger i folkeregisteret.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Medinas pr-ansvarlige. En gennemgang af cvr-registeret dokumenterer dog navneskiftet yderligere.

Skiftet før
Som ugebladet bemærker i sin artikel, er det ikke første gang, at Medina ændrer navn.

I 2003 skiftede hun fra Andrea Fuentealba Valbak til Medina Danielle Oona Valbak.

Se også: Medina købte sit navn for 900 kroner

Ifølge bogen 'Medina har slået sig' var årsagen, at hun døjede med søvnløshed, og en numerolog i det københavnske nordvestkvarter forklarede, at det skyldtes navnet.

Specifikt sagde numerologen, at hendes efternavn, Valbak, ikke kunne forenes med hendes begær efter kærlighed, succes og penge.

Største flop
Ser man på den aktuelle hitliste, har numerologen tilsyneladende haft ret, hvad angår Valbak, for hun har haft kvaler med successen på det seneste.

Se også: Ny ballade: Slem fiasko for Medina

Tidligere i februar viste hitlisten, at hendes seneste single, 'Skyttegrav', lå på 21. pladsen efter udgivelsen. Ugen efter faldt den ned på en 27. plads.

Se også: Færdig? Medina flopper igen

Således så 'Skyttegrav' ud til at blive det største flop af Medinas mange dansksprogede singler siden gennembruddet i 2008. De har hidtil alle været i Top 25 - otte har tilmed ligget nummer 1.

Stabil økonomi
På den økonomiske front ser det dog ud til, at numerologen tager fejl.

Der har de seneste syv år været en lind strøm af penge ind i Medinas firma. Millionbeløbene har hun dog ikke ladet stå, men i stedet udbetalt som løn til firmaets eneste ansatte, efter selskabsskatten er betalt.

Således blev der igennem det seneste regnskabsår udbetalt sammenlagt 2,4 millioner kroner i løn. Det giver en månedlig gage på 200.000 kroner.

Af det beløb skal modtageren betale indkomstskat.

Mest læste i flash!
Hent flere