Nu sælger han lejligheden

Komikeren Mark Le Fêvre har sat lejligheden til salg

Nu har Le Fêvre sat lejligheden til salg. Foto: Jonas Olufson
Nu har Le Fêvre sat lejligheden til salg. Foto: Jonas Olufson

Der er ikke meget bøvl over den lejlighed, som komiker Mark Le Fêvre og kæresten, Sidsel Fisker Buhl Jørgensen, netop har sat til salg.

Tværtimod.

Lejligheden, som parret har sendt på markedet, ligger nemlig i København og har både elevator, privat parkering, to altaner og en tagterrasse. 

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Mark Le Fêvre købte sammen med sin kæreste boligen tilbage i 2017 for 3,4 millioner kroner, og i dag - lidt over to år efter - skal du lægge en anelse mere, hvis du vil have fingrene i den to etagers ejerlejlighed. Lejligheden er nemlig udbudt til salg for 3.995.000 kroner.

Den 128 kvadratmeter store lejlighed har postnummer i københavnerkvarteret Nordvest.

Se også: Dansk komiker i chok efter kræftkontrol: Gennemgår voldsom operation

Mark Le Fêvre har netop været aktuel med showet 'Bøvl'. Foto: Jonas Olufson
Mark Le Fêvre har netop været aktuel med showet 'Bøvl'. Foto: Jonas Olufson
 

'Billigt område'
Udbudsprisen på knap fire millioner kroner betyder, at du skal give lige over 31.200 kroner pr. kvadratmeter i Le Fêvres lejlighed. Det er lidt under, hvad lejlighederne ellers bliver handlet for i Nordvest.

I det første halve år af 2019 lød den gennemsnitlige kvadratmeterpris nemlig på lige over 33.000 kroner for områdets solgte ejerlejligheder, viser tal fra Boliga.dk.

Kvadratmeterpriserne i København NV gør området til et af de billigste steder i Hovedstaden at købe i, hvis man er på jagt efter en ejerlejlighed.

Priserne er kun overgået af Brønshøj, hvor ejerlejlighederne i snit koster omkring 29.400 kroner pr. kvadratmeter, hvilket således gør bydelen til Københavns billigste bydel.

Her ses Le Fêvres lejlighed. Foto: Danbolig Nordvest/Emdrup - Holm & Hauberg
Her ses Le Fêvres lejlighed. Foto: Danbolig Nordvest/Emdrup - Holm & Hauberg
 

Voldsom operation
Søndag fortalte Mark Le Fêvre i et ærligt opslag på sin Instagram-profil, at han netop har gennemgået en voldsom operation, efter lægerne fandt tegn på kræft i et modermærke i hovedet.

'Man kunne dog ikke stille en klar diagnose om, hvorvidt det var ondartet eller ej. Men fordi der var tegn på kræft, vælger lægerne for en sikkerheds skyld at operere. Så jeg fik fjernet en ordentlig luns hud fra mit hoved', skriver Mark Le Fêvre på sin Instagram-profil.

'HELDIGVIS var der ikke yderligere tegn på kræft. Tilbage er blot en souvenir i form af et lidt stort ar. Og jeg kan nu betragte mig selv som værende frisk som en havørn. En havørn, der godt nok lige skal komme sig ovenpå forskrækkelsen', skriver han videre.

Se også: Sofie Linde scorer nyt tv-job

Mark Le Fêvre var i 2019 på turné med sit onemanshow, 'Bøvl', men mange kender ham sikkert fra karakteren 'Jyde-Man', som var et kæmpehit på YouTube.

Derudover medvirker Le Fêvre også i TV2-programmet 'Stormester'.

Se Mark Le Fêvres lejlighed her.

Mest læste i flash!
Hent flere