Nu taler dansk sanger efter voldsom trafikulykke

Whigfield er ikke på toppen efter en trafikulykke, der sendte hende i grøften

Whigfield satser på at vende stærkt tilbage, men først skal hun hvile og komme til hægterne efter en voldsom trafikulykke i Italien. Foto: Maurizio Montani
Whigfield satser på at vende stærkt tilbage, men først skal hun hvile og komme til hægterne efter en voldsom trafikulykke i Italien. Foto: Maurizio Montani

Den 49-årige 'Saturday Night'-sanger Whigfield med det borgerlige navn Sannie Charlotte Carlson skrev for et lille døgns tid siden fra hospitalet på de sociale medier, at hun havde været ude for en 'frygtelig trafikulykke'.

Det har hidtil været uvist, hvad der præcist skete, hvilket har fået flere af hendes fans til at frygte det værste og håbe det bedste. Blandt andre musiker og producer Chief One, der sendte en god bedring-hilsen af sted via Facebook.

Til Ekstra Bladet forklarer hun nu, at det var udsigten til at ramme en modkørende bilist, der medførte, at hun endte i grøften.

'Jeg endte i en dyb grøft for at undgå en ankommende bil. Prognosen er trykkede ribben, cervikal traume og en flot bule i panden. Jeg er glad for min sikkerhedssele', skriver hun til Ekstra Bladet og meddeler, at hun endnu ikke er frisk nok til at give et større interview om hændelsen.

På Instagram skriver Whigfield, at hun regner med at skulle være sengeliggende i fem dage med ondt i ribbenene og voldsomme nakkesmerter.

90'er-stjernen Whigfield til 'Vi elsker 90’erne' i Rødovre i 2017. Foto: Henning Hjorth
90'er-stjernen Whigfield til 'Vi elsker 90’erne' i Rødovre i 2017. Foto: Henning Hjorth

Whigfield storhittede som 24-årig i 1994 med sangen ’Saturday Night’, som strøg direkte ind på førstepladsen i England (som den første debutant nogensinde), og det blev også til topplaceringer rundt om i Europa og i lande som Australien og Canada.

I dag laver hun stadig musik og optræder, men under sit rigtige navn, eller bare Sannie, som hun nu foretrækker at kalde sig.

Det er sådan, det fleste danskere kender Sannie. Foto: All over Press Event & Kultur - 10. feb. 2018 - kl. 09:52 Hemmelighedsfuld 90'er-babe: Det bliver i den frække afdeling

Whigfield på scenen under Smukfest i Skanderborg i 2009. Foto: Christian Klindt Sølbeck
Whigfield på scenen under Smukfest i Skanderborg i 2009. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Skærm

Mest læste i flash!