Nu taler Jokeren om vennens død

Den kendte rapper mindes på Facebook sin afdøde ven Rasmus Berg

Jokleren mindes sin afdøde ven. Foto: Jonas Olufson
Jokleren mindes sin afdøde ven. Foto: Jonas Olufson

'Din død ramte mig som en lige venstre', skriver rapperen Jokeren i et dybtfølt Facebook-opslag om sin tidligere band-kammerat i rapgruppen Den Gale Pose, Rasmus Berg, der døde trirsdag morgen, bare 45 år.

Jesper Dahl, som er Jokerens rigtige navn, mindes i opslaget et venskab, der aldrig løb af sporet og stadig efterlader ham med et smil på læberne ved 'tanken om dig'.

Se også: I chok efter dødsfald: Uretfærdigt!

Se opslaget her:

Jokeren skriver:

'Jeg rocker 24-7-365.

Sammen med Nick og Rasmus B'ier - Yeah.

Sådan var vores liv i mindst 10-15 år, uadskillige, og selvom vi ikke så hinanden så tit i de sidste år af dit liv, koncentrerer mine minder sig nu mest om vores venskab, også før vi lavede musik sammen:

Lyse nætter til studenterfester, fælles hustlerier fulgt op af dit evige Christopher Walken glimt i øjet, ture op og ned ad motorvej 405 i Los Angeles med 5 km/t i endeløse, ophedede køer, som intet betød, fordi vi lige havde fået en god ryger af Eazy og det nyeste Above the Law-album på kassettebånd.

Den Gale Pose var fra venstre: Jesper 'Jokeren' Dahl, Rasmus 'B' Berg og Nicholas Coldhand. Ritzau Scanpix
Den Gale Pose var fra venstre: Jesper 'Jokeren' Dahl, Rasmus 'B' Berg og Nicholas Coldhand. Ritzau Scanpix

Se også: Dansk musikstjerne død - 45 år

Ostemadder og grøn te med Laid Back i deres studie på Vesterbro, hvor vi remixede 'White Horse' til 'Den Dræbende Joke' sammen på deres originale udstyr.

The Funk! Du ejede den. The Dude! Det var du.

Jeg kan ikke huske, vi nogensinde var uvenner, selv da livet tog os hver vores vej, og selvom din død ramte mig som en lige venstre, sidder jeg nu to dage efter, du forlod os, og smiler ved tanken om dig.

Så længe vi andre lever, lever du og vores musik også, og derefter, hvem ved... jeg regner med, vi ses.

Tak for kampen homeboy!'.

Den Gale Pose poserer. Foto: Finn Frandsen
Den Gale Pose poserer. Foto: Finn Frandsen

Se også: Jokeren gik fra kæresten: Scorede 52-årig forfatter lige efter

Rasmus Berg efterlader sig en kone og to små børn.

Familien bekræftede dødsfaldet overfor Ekstra  Bladet med disse ord:

'Rasmus sov ind tirsdag morgen omgivet af sin familie. Det kom meget pludseligt og som et stort chok. Hele familien er knust'.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen