Nu taler kronprinsen om tragedien

Kronprins Frederik satte tirsdag ord på den ufattelige tragedie, der har ramt hans ven Anders Holch Povlsen

Kronprins Frederik er tydeligt påvirket familien Holch Povlsens tragiske tab. Video: Mogens Flindt

Kronprins Frederik var tydeligt påvirket over Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsens og hans kone, Annes, tragiske tab.

Parret, der hører til blandt kronprinsparrets venner, mistede tre af deres fire børn i terrorangrebet i Sri Lanka påskesøndag.

Angrebet har indtil videre kostet 321 menneskeliv.

- Det er en ganske, ganske frygtelig tragedie, og vi bør alle tænke - og vi tænker på de efterladte, sagde en tydeligt berørt kronprins til Ekstra Bladets udsendte, der mødte ham til et arrangement på DTU i Lyngby.

Kronprins Frederik til dagens arrangement. Foto: Ritzau Scanpix
Kronprins Frederik til dagens arrangement. Foto: Ritzau Scanpix
 

Tragisk tab
Anders Holch Povlsen har været indlagt oven på bombemassakren i Sri Lanka. Hvilke skader den 46-årige Bestseller-millardær havde pådraget sig, er uvist.

Få dage inden tragedien lagde parrets datter Alma Storm Holch Povlsen et feriebillede fra Sri Lanka på sin Instagram-profil.

'3 x små ferie basser,' lød den ubekymrede tekst til billedet, som forestiller pigens tre søskende, Astrid, Agnes og Alfred, der alle har front mod palmer og pool.

Tre af de fire børn i søskendeflokken er nu døde.

Kronprins Frederik troppede mandag op ved et arrangement på DTU i Lyngby, hvor Trap Danmarks 15 nye bøger blev præsenteret. Foto: Ritzau Scanpix
Kronprins Frederik troppede mandag op ved et arrangement på DTU i Lyngby, hvor Trap Danmarks 15 nye bøger blev præsenteret. Foto: Ritzau Scanpix
 

Inderkredsen
Den 46-årige Anders Holch Povlsen og hans familie er med tiden blevet en del af kongefamiliens inderkreds.

Han har blandt andet drevet De 5 Gaarde med prins Joachim og blev derfor inviteret med, da han og prinsesse Marie holdt barnedåb for prins Henrik i Møgeltønder Kirke i 2009.

På vej til prinsedåb. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
På vej til prinsedåb. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
 

Også da dronning Margrethe fyldte 75 år og blev fejret over det meste af Danmark, var parret på gæstelisten til festlighederne i Musikhuset i Aarhus.

Anne og Anders Holch Povlsen deltog i middag på rådhuset og siden koncert i Musikhuset i Aarhus i anledning af Margrethes 75-års fødselsdag. Foto: Jan Dagø
Anne og Anders Holch Povlsen deltog i middag på rådhuset og siden koncert i Musikhuset i Aarhus i anledning af Margrethes 75-års fødselsdag. Foto: Jan Dagø
 

Og da kronprins Frederik fyldte 50 år i maj, stod det klart, at parret var blandt de nærmeste.

Først deltog parrets tre piger i Frederiks Royal Run 21. maj. På selve den runde dag var Anne og Anders Holch Povlsen indbudt til gallamiddag på Christiansborg sammen med kongelige fra hele Europa, og dagen efter var parret så også med til DR's fejring i Royal Arena. 

Parret på vej til fest på Christiansborg i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag. Foto: Anthon Unger
Parret på vej til fest på Christiansborg i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag. Foto: Anthon Unger
 

1 af 2 Kronprins Frederiks ven Anders Holch Povlsen. Foto: Mogens Flindt
2 af 2 Foto: Ritzau Scanpix

Skærm

Mest læste i flash!