Numse-amok: Dansk kendis bombarderes med henvendelser

Mie Skov er har fået hundredvis af henvendelser, efter hendes numsebillede er gået viralt

Glad og smuk tager hun sig ud, men alt er ikke fryd, gammen og gule rapsmarker for Mie Skov. Tidligere på året fortalte den tidligere bordtennisspiller åbent om den livskrise, hun har gennemgået, men som til følge har ændret hendes liv. Video: Stine Tidsvilde.

Den tidligere bordtennisstjerne Mie Skov har de seneste dage i den grad skabt opmærksomhed, efter hun har delt et billede på sin Instagram-profil, hvor hun står med numsen bar på en gul rapsmark.

Mie Skovs numsebillede har skabt stor opmærksomhed. Privatfoto
Mie Skovs numsebillede har skabt stor opmærksomhed. Privatfoto

I den forbindelse fortalte 33-årige Skov til Ekstra Bladet, at hun havde delt billedet som et lille, sjovt modsvar til de mange polerede billeder, der lige i øjeblikket florerer på de sociale medier, hvor kendte danskere poserer ved gule raps- og sennepsmarker.

Se også: Dansk stjerne tager internettet med storm

- Det er faktisk en lidt sjov historie. Jeg var ude at køre en tur i bil med en kammerat. Vi var ved at være fremme, men jeg skulle sådan tisse, og jeg kunne bare ikke holde mig. Så vi holder ind til siden, og jeg går ind på denne her mark, sagde Mie Skov i den forbindelse til Ekstra Bladet.

- Han klikker så et billede lige i det øjeblik, jeg skal tisse. Og da jeg ser det bagefter, synes jeg, at det er sjovt og uhøjtideligt, og at det kunne være sjovt at tage lidt pis på mig selv og alle de her billeder, der florerer lige i øjeblikket. Så det var faktisk slet ikke meningen, at det skulle lægges ud til at starte med, og det var ikke opstillet, sagde hun videre.

Mie Skov har tidligere vundet 'Vild med dans' sammen med Mads Vad. Foto: Mogens Flindt
Mie Skov har tidligere vundet 'Vild med dans' sammen med Mads Vad. Foto: Mogens Flindt

Se også: Dansk kendispar går fra hinanden: - Det var min beslutning

Siden da er Mie Skov blevet bombarderet med henvendelser fra nær og fjern.

- Jeg har fået omkring 200 personlige beskeder, og opslaget er stukket fuldstændig af, siger Mie Skov med et grin.

Mie Skov er i dag uddannet coach og arbejder som personlig træner i sin virksomhed Raise The Barre. Foto: Stine Tidsvilde
Mie Skov er i dag uddannet coach og arbejder som personlig træner i sin virksomhed Raise The Barre. Foto: Stine Tidsvilde
 

Den tidligere bordtennisspiller fortæller, at hun udelukkende har modtaget positive henvendelser i relation til billedet.

- Folk er søde - både mænd og kvinder. De synes, det er sjovt, at jeg tager lidt pis på det hele og samtidig har en veltrænet mås at vise frem. De synes også, historien er sjov, siger hun videre.

Under Mie Skovs billede er det da også kun positive kommentarer, der tikker ind:

'Tak som byder ... Fantastisk billede,' skriver en.

'Hvor er du sej,' skriver en anden, mens en tredje fortsætter:

'Røv og rapsmark? Findes der noget bedre?'

Du kan se eller gense billedet og Mie Skovs sjove opslag herunder: