Ny Coster-Waldau i centrum: - Er du tosset?

Nukâka Coster-Waldau er på rollelisten i en ny C More-serie, men hun har ikke fået gode råd af sin mand

Nukâka Coster-Waldau er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København. Foto: Kristine Havemann/C More
Nukâka Coster-Waldau er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København. Foto: Kristine Havemann/C More

Et forskningsfartøj bliver angrebet ud for Grønlands kyst, samtidig med at Arktisk råd forsøger at blive enig om en aftale, der forbyder miljøskadelige olieboringer i regionen. Bag aftalen står den svenske udenrigsminister Elsa Engström. Hendes politiske rådgiver Viktor er ombord på skibet, og angrebet besværliggør aftalen, og hjemme i Sverige starter en kamp mod uret for Säpo-agenten Liv Hermansson, som er gravid med Viktors barn.

Sådan lyder plottet til C Mores nye spændingsserie, der har danske navne som Nicolas Bro, Iben Dorner og Nukâka Coster-Waldau på rollelisten.

Se også: DR i kæmpe brøler: - Det må ikke ske

Sidstnævnte har i årevis stået bag sin mand, Nikolaj Coster-Waldau, mens han har opnået stjernestatus i skuespillerbranchen - blandt andet med en stor rolle i 'Game of Thrones'. Men denne gang er det altså hende selv, der er i centrum.

- Jeg synes jo altid, jeg er i centrum derhjemme, siger hun med et grin og understreger, at selve serien betyder meget for hende.

- Serien er vigtig på flere måder, men måske mest med dens fokus om at skabe drama om miljø, og ikke mindst fordi den viser grønlændere som helte fremfor at fastholde vi grønlændere i en stereotyp. Og så fordi den sætter fokus på nogle meget alvorlige miljø-emner, siger Nukáka Coster-Waldau.

Mens hun er på hjemmebane, når hun er i centrum privat, så er det dog straks noget andet, når det handler om at være en offentlig person.

- Hvis spørgsmålet går på, om det er rart at være i centrum for medierne, så nej – det er ikke den side, jeg elsker mest. Jeg elsker derimod at lave historien og producere, mens det at være i centrum for medierne faktisk er det, jeg synes er sværest. Det er ikke der, jeg er på hjemmebane, siger hun, før hun går mod forevisningen af seriens første afsnit.

Nikolaj Coster-Waldau er lige nu aktuel i den danske film 'Selvmordsturisten'. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 14. nov. 2019 - kl. 18:53 - Jeg har ikke en pensionsordning

De danske navne på rollelisten er blandt andre Iben Dorner, Nicolas Bro og Nukâka Coster-Waldau. Foto: Kristine Havemann/C More
De danske navne på rollelisten er blandt andre Iben Dorner, Nicolas Bro og Nukâka Coster-Waldau. Foto: Kristine Havemann/C More
 

'Er du tosset?'
Nikolaj Coster-Waldau var torsdag aften med på sidelinjen til forpremieren, og han ser frem til at se sin kone folde sig ud på skærmen. Det har dog været småt med gode råd fra verdensstjernen.

- Det er dejligt at opleve, og jeg glæder mig rigtig meget til at se serien. Jeg har derhjemme selvfølgelig set nogle klip og talt med hende om serien, og det ser rigtig flot ud, synes jeg.

- Hun har jo både en stor rolle i serien, været assistent for instruktøren og hjulpet med at tekste, så jeg har da fulgt lidt med derhjemme, men jeg har ikke givet hende gode råd undervejs – tør du selv give din kone gode råd? Er du tosset, nej, siger han med et grin og fortsætter:

- Nu glæder jeg mig faktisk bare til at se serien og opleve hende i rollen som Ina, siger Nikolaj Coster-Waldau.

Den rolle kan han - og alle andre seere - opleve hende i, når 'Tynd is' får premiere 3. februar på C More.

Se også: Dansk rocklegende frifundet: Smækker røret på