Ny dansk realityflirt: Vi dater

To af deltagerne i årets 'Ex on the Beach' stod frem på den røde løber og fortalte, at de er begyndt at date

Jeppe Risager og Sara Run Isafold er begyndt at date efter 'Ex on the Beach'. Foto: Mogens Flindt
Jeppe Risager og Sara Run Isafold er begyndt at date efter 'Ex on the Beach'. Foto: Mogens Flindt

Der var romantik i luften, da Discovery Networks onsdag inviterede til pressemøde forud for premieren på sæson to af 'Ex on the Beach'.

Her kunne flere af deltagerne fortælle, at de er begyndt at date andre deltagere fra programmet. De fleste var ikke klar til at sætte navn på endnu, men sådan stod det ikke til for Jeppe Risager og Sara Run Isafold.

- Vi er ikke kærester, men vi dater og ser hinanden. Da vi kom hjem, udviklede det sig, sagde Sara Run Isafold til Ekstra Bladet på den røde løber.

Se også: Forhadt realitydeltager vender tilbage

Pisse sej
Hun satte gerne ord på, hvorfor det lige præcis var Jeppe, der løb med hendes opmærksomhed.

- Han er pisse sej, han hviler i sig selv og elsker sig selv. Han er bare nice, fortalte hun.

Jeppe ligner da også en, der har fundet lykken, men han frygter, at distancen kan blive et problem.

Jeppe var i hopla på den røde løber. Foto: Mogens Flindt
Jeppe var i hopla på den røde løber. Foto: Mogens Flindt

Sara bor i Esbjerg, mens han selv bor i Sindal i Nordjylland.

- Vi dater og hygger lidt, men nu må vi se, hvordan det går. Der er meget langt mellem os rent distancemæssigt, og jeg har aldrig haft en kæreste. Derfor er det heller ikke nemt for mig at få en, og jeg tror, at der kommer til at gå tid, før mig og Sara finder sammen på den måde, sagde han.

- Hvad er det, der gør, at du er vild med Sara?

- Jeg laver nogle dumme ting nogle gange, og jeg er ikke altid den sødeste fyr på kloden, men hun kan tilgive og forstå mig. Det sætter jeg stor pris på.

Film, tv & radio - 12. mar. 2019 - kl. 06:11 Vild med mine store bryster

Fint med neglelak
Jeppe skiller sig ud på mange områder. Han er rapkæftet som få, han elsker farverigt tøj, og så går han med neglelak.

- Han kan godt lide sin neglelak, og jeg lever med det. Det er fint, han kan lide det, og jeg lakerer også hans negle. Det er fint, sagde Sara.

Fie Laursen tjekker ind i programmet som Marks eks. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 11. mar. 2019 - kl. 17:51 Fie Laursen afslører: Har knaldet med denne kendis

Hun fortalte, at deltagelsen i 'Ex on the Beach' er 'den fedeste oplevelse', hun har haft i sit liv.

- Man har jo ikke sin telefon, og derfor er der ingen mulighed for at få kontakt til omverden. Derfor forholder man sig bare til de mennesker, der er, og de ting, der sker i villaen. Man kommer så tæt på hinanden, for man er sammen hver dag. Det er et andet fællesskab, end man har herhjemme, slog Sara fast.

Hvordan det går Sara og Jeppe i 'Ex on the Beach' kan ses fra 17. marts på Kanal 4 og streamingtjenesten Dplay.

Mest læste i flash!
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen