Ny DR-vært: Jeg er altså ikke bøsse

Casper Christensens tidligere assistent og nyslået radio-vært på DR Emil Thorup afviser homorygter

Emil Thorup har gennem tre år arbejdet for Casper Christensen.  Først som assistent og dernæst som projektansat i komikerens firma. (Foto: Birger Storm/All Over Press)
Emil Thorup har gennem tre år arbejdet for Casper Christensen. Først som assistent og dernæst som projektansat i komikerens firma. (Foto: Birger Storm/All Over Press)

Et rygte har gennem længere tid klæbet til DR's nye radiovært, 26-årige Emil Nyløkke Thorup: Manden må være homo.

Han ser også speciel ud. I Casper Christensens talkshow 'Aloha!' lærte tv-seerne Emil Thorup at kende som den ulasteligt klædte og lidt fimsede bartender med platinblonde lokker, kantede briller og selvbruner-kulør.

Han optrådte sågar i charleston-kjole og hvid pels. Så det kan vel ikke komme som nogen overraskelse, at man kan komme i tvivl om, hvilket hold han spiller på.

– Er der noget om snakken, Emil?

– Nej, slet ikke. Jeg har en kæreste, en pigekæreste, som jeg bor sammen med. Det må være nogen, der har gættet og draget nogle fejlagtige konklusioner.

– Men er det noget, du bevidst har spillet på?


– Aldrig, aldrig... Lige meget, hvor du ser mig, så er det mig selv, du får. Og jeg har aldrig prøvet at manipulere nogen til at tro noget andet, end hvad virkeligheden er.

Homoerotisk video
Den nye vært på DR's DAB-kanal P5000 har de seneste tre år arbejdet for Casper Christensen – først som personlig assistent og sidenhen som projektansat i den kendte komikers firma, Babyrhum ApS.

For et par måneder siden blev en opsigtsvækkende video af Casper C. og hans unge assistent lagt ud på YouTube. Ganske givet for at skaffe sig lidt medieopmærksomhed, men temaet er ikke til at tage fejl af.

– Hvad med den homoerotiske video af dig og Casper Christensen, hvor I plasker rundt i en svømmepool?

– Jamen, det klip har jeg ikke nogen kommentarer til.

Afløser skandalevært
I sit nye job som radiovært på ungdomskanalen P5000 får Emil Thorup fremover mulighed for at fange lytterne med sin talestrøm, uden at de skal blive distraheret af hans platinblonde fremtoning.

Han erstatter komikeren Anders Bonde, 32, der i november måtte sige sit job hos DR op, da det kom frem, at han havde sexchattet med en kun 15-årig pige, som han, under påskud af at være caster for et modelbureau, forsøge at narre sig i lag med.

1 af 2 Hvordan kan denne mand dog blive udsat for homorygter? (Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR)
2 af 2 Emil Thorup har gennem tre år arbejdet for Casper Christensen. Først som assistent og dernæst som projektansat i komikerens firma. (Foto: Birger Storm/All Over Press)