Ny 'Ex on the Beach'-deltager anklaget for svindel

22-årige Tessie Skovly bekræfter, at seks personer har hevet hende i retten

- Det er korrekt, at jeg er blevet anklaget for at have snydt nogle kunder i forbindelse med mit daværende tøjfirma, siger Tessie Skovly. Foto: Janus Nielsen
- Det er korrekt, at jeg er blevet anklaget for at have snydt nogle kunder i forbindelse med mit daværende tøjfirma, siger Tessie Skovly. Foto: Janus Nielsen

Den tredje sæson af Kanal 4-programmet 'Ex on the Beach' rammer først sendefladen på søndag, men allerede nu er én af deltagerne kommet i alvorlig modvind.

Efter startcastet er blevet offentliggjort, har det nemlig skabt harme hos flere danskere, der på sociale medier skriver, at de er blevet snydt af 22-årige Tessie Skovly.

Det kan også ses i den lukkede Facebook-gruppe 'Stop Tessie Vitali / Skovly (svindler)', der i skrivende stund har 2100 medlemmer.

Blandt dem, der føler sig snydt, er 22-årige Anne-Mette, der ikke ønsker sit efternavn frem. Efternavnet er redaktionen bekendt.

Hun købte sammen med sin søster bukser for 900 kroner af realitydeltageren. Salget foregik over Facebook Messenger, hvilket Ekstra Bladet har set dokumentation for. Da bukserne ikke dukkede op inden for de aftalte 8-13 dage, forsøgte Anne-Mette at rykke Tessie Skovly for den manglende levering. Her lød beskeden, at bukserne allerede var sendt afsted.

Se også: Nyt realitypar: - Vi skal giftes en dag

Rimelig pris
Da de fortsat ikke dukkede op, rykkede Anne-Mette den kommende realitystjerne endnu engang, og svaret lød, at bukserne ville komme så hurtigt som muligt. Da Anne-Mette en uge senere bad om et trackingnummer, blev hun mødt af tavshed, hvilket også var tilfældet i ni efterfølgende beskeder, som hun over to måneder sendte til Tessie Skovly.

- Jeg fandt et opslag på Facebook, hvor man kunne købe lækkert tøj til en rigtig fin pris. Det var ikke bekymrende billigt, men til rimelige penge. Jeg tog derfor kontakt til Tessie og forhørte mig, hvordan det foregik. Jeg var meget kildekritisk og fandt derfor også en Facebook-gruppe, hvor der var en del positive tilbagemeldinger på forskelligt tøj, hun havde solgt andre piger. Derfor følte jeg mig sikker nok til at handle med hende. Min søster og jeg blev snydt for 900 kroner. Hun for 300 kroner, og jeg for 600 kroner, fortæller Anne-Mette.

Se også: Kendis i frygt: Tager våben med til Pride

Episoden fandt sted for to år siden.

Anne-Mette fortæller til Ekstra Bladet, at hun efter en uge uden svar godt vidste, at hun var blevet snydt.

- I starten var jeg meget vred og frustreret. Ikke fordi jeg havde mistet penge, men fordi hun kunne finde på at svindle sine medmennesker på den måde, siger hun.

22-årige Tessie Skovly er ny deltager i 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen
22-årige Tessie Skovly er ny deltager i 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen

Tessie: Har ikke gjort noget forkert
22-årige Tessie Skovly ønsker ikke at stille op til et interview, men bekræfter i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet, at hun er anklaget for at have snydt nogle mennesker. Hun fortæller, at sagen skal for retten.

'Det er korrekt, at jeg er blevet anklaget for at have snydt nogle kunder i forbindelse med mit daværende tøjfirma. Der er tale om seks personer, som hævder, jeg har snydt dem for beløb på varierende størrelse – alle under 1000 kroner. Jeg var i retten for 11 måneder siden, men ingen af de seks dukkede op, og derfor blev retssagen udskudt til senere', siger Tessie Skovly og bedyrer sin uskyld.

'Jeg må understrege, at jeg ikke er dømt, og at det er ord mod ord. Jeg mener ikke, jeg har gjort noget forkert, og jeg er ked af, hvis nogen føler, jeg har snydt dem. Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer til den sag.'

Anne-Mette fortæller, at hun ikke er en del af søgsmålet, da hun aldrig fik anmeldt sagen til politiet.

Hun er ikke den eneste, der føler sig snydt. 24-årige Cathrine Mikkelsen fortæller til Ekstra Bladet, at hun købte en Louis Vuitton-taske til 4.000 kroner af realitydeltageren.

- Hun sendte billeder af sit pas, adresse og billeder af hvor hun boede. Jeg snakkede også i telefon med hende, før jeg købte den, for at høre, hvordan og hvorledes, siger Cathrine Mikkelsen.

Cathrine Mikkelsen advarer andre mod at stole på Tessie Skovly. Foto: Privat
Cathrine Mikkelsen advarer andre mod at stole på Tessie Skovly. Foto: Privat

Så tænkte jeg bare 'shit'
Ligesom Anne-Mette så hun aldrig sin vare.

- Hun holdt mig hen, og vi snakkede sammen i to dage efter, at den skulle være sendt. Derefter blacklistede hun mig, tog ikke telefonen og svarede ikke på beskeder. Det var der, jeg fandt Facebook-gruppen, der advarer imod hende, og så tænkte jeg bare 'shit', siger Cathrine Mikkelsen.

Købet skete sidste år umiddelbart inden sommerferien, og sagen blev anmeldt til politiet, hvilket Ekstra Bladet har set dokumentation for. Hun tror dog selv, at pengene er tabt.

- Jeg tror ikke, at jeg ser mine 4.000 kroner igen. Det ville overraske mig rigtig meget, hvis jeg gjorde. Det her skal bare stoppes. Jeg synes, det er så tarveligt, slutter hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere