Ny kærlighed: Scorer entreprenør

Katerina Pitzner har atter fundet kærligheden

Katerina Pitzner smiler ekstra stort for tiden. Hun har nemlig fundet kærligheden. Foto: Gudmund Thai/TV3
Katerina Pitzner smiler ekstra stort for tiden. Hun har nemlig fundet kærligheden. Foto: Gudmund Thai/TV3

Efter næsten et år som single har diamantdronningen Katerina Pitzner endnu en gang fundet kærligheden.

Det skriver Se og Hør.

Den 50-årige diamanthandler, som man de seneste år blandt andet har kunnet følge i serien 'Diamantfamilien' på TV2 Zulu, har nemlig kastet sin kærlighed på en entreprenør, som hun forleden nød en hyggelig eftermiddag med i Tisvildeleje.

- Det er sådan lidt nyt. Han er entreprenør, og han har noget, der hedder Topdollar Multiservice, lyder det fra Katerina Pitzner til Se og Hør.

Se også: Single igen

Over for Ekstra Bladet bekræfter diamantdronningen, at hun har fundet kærligheden. 

- Der er noget om det. Men jeg har ikke lyst til at sige mere på nuværende tidspunkt, siger Katerina og understreger, at hun gerne vil holde identiteten på sin nye flamme for sig selv lidt endnu.

Katerina Pitzner er i øjeblikket i gang med at optage til fjerde sæson af 'Diamantfamilien', hvor man følger hende og døtrene Thalia (fra højre), Elvira og Ophelia. Foto: Alexander Evers Lind/Pineapple Entertainment/TV2
Katerina Pitzner er i øjeblikket i gang med at optage til fjerde sæson af 'Diamantfamilien', hvor man følger hende og døtrene Thalia (fra højre), Elvira og Ophelia. Foto: Alexander Evers Lind/Pineapple Entertainment/TV2
 

Rygter om romance
De seneste måneder har rygterne ellers svirret om, at Katerina Pitzner og musikeren Wafande skulle have et romantisk forhold, efter de havde udviklet et nært venskab under deres deltagelse i Kanal 5-programmet 'Over Atlanten'.

De rygter er dog nu en gang for alle blevet manet til jorden.

Tidligere har både Pitzner og Wafande også offentligt forklaret, at de to kun er gode venner.

- Der er så mange, der spørger, om vi to er kærester. Og jeg synes simpelthen, at vi er nødt til at afsløre det. Skal vi ikke gøre det? lød det fra Katerina i en Instagram-story på sin profil, hvor hun sad sammen med Wafande.

Nu afslører Katerina Pitzner, om hun er blevet kærester med Wafande. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte - 21. mar. 2020 - kl. 13:25 Nu kommenterer de massive kæresterygter

- Det er vi jo ikke, og det er der kun én grund til. Hvad er den?, fortsatte hun og kastede bolden videre til Wafande.

- Det var, fordi du ikke synes, at min investering i diamanter var god nok. Ej, det er fordi jeg er sort, grinede Wafande højlydt.

Katerina Pitzner og Wafande er flere gange blevet kædet sammen. De to er dog blot gode venner. Foto: Tariq Mikkel Khan
Katerina Pitzner og Wafande er flere gange blevet kædet sammen. De to er dog blot gode venner. Foto: Tariq Mikkel Khan

1 af 2 Elvira Pitzner bekræfter, at hun igen har fundet kærligheden. Foto: Tariq Mikkel Khan
2 af 2 Katerina Pitzner smiler ekstra stort for tiden. Hun har nemlig fundet kærligheden. Foto: Gudmund Thai/TV3