Ny vært på kendt DR-program

Ejendomsmægler Line Franck overtager pladsen efter Jesper Nielsen i 'I hus til halsen'

Den nye ekspert i 'I hus til halsen' er ejendomsmægler Line Franck, der fremover skal hjælpe danske familier af med deres hjem i samarbejde med designer Søren Vester. Foto: Jeppe Melchiorsen
Den nye ekspert i 'I hus til halsen' er ejendomsmægler Line Franck, der fremover skal hjælpe danske familier af med deres hjem i samarbejde med designer Søren Vester. Foto: Jeppe Melchiorsen

Sidste år meddelte ejendomsmægler Jesper Nielsen, at han efter seks år var færdig som ekspert på populære boligprogram 'I hus til halsen', hvor to eksperter forsøger at hjælpe danskere med at komme af med deres boliger, der ofte er ramt af liggepest.

Nu har holdet bag programmet fundet en ny ekspert - nemlig ejendomsmægler Line Franck.

Og er man begejstret for DR's boligprogrammer, vil Franck sandsynligvis virke bekendt. Hun har nemlig en fortid på 'Hammerslag' - ligesom Jesper Nielsen i øvrigt havde, inden han skiftede til 'I hus til halsen'.

Se også: Efter 16 år: Populær DR-vært stopper

Ifølge Nordisk Film, der producerer programmerne, har 36-årige Franck 13 års erfaring som ejendomsmægler og er daglig leder i to Danbolig-filialer. Hun kender derfor alt til at forhandle med banker og kreditorer.

- Jeg har haft høje forventninger til mig selv. Når jeg går ind i noget, så vil jeg gerne følge det til dørs, og jeg giver ikke op, før jeg har lavet den bedst mulige aftale. Man er gået så meget ind i de mennesker, man nu har mødt undervejs i programmerne, at man vil dem det allerbedste, lyder det i en pressemeddelelse.

Franck, der bor med sin kæreste og tre børn i Aarhus, var faktisk på barsel med sin yngste - en datter - mens programmerne blev optaget, men det var det hele værd, slår hun fast.

- Når jeg kører hjem efter optagelserne, tænker jeg: 'Det var det hele værd, for de mennesker, vi har været nede og hjælpe, havde virkelig brug for det, og de er så taknemmelige.'

Se også: DR-vært stopper af nød: For helvede!

I 'I hus til halsen' er det designeren Søren Vester, der beslutter, hvilke ændringer de medvirkende skal lave ved deres usælgelige huse, mens ejendomsmægleren forsøger at sælge huset ved hjælp af kreativ markedsføring.

Jesper Nielsen stoppede sidste år på DR, efter hele 16 år på kanalen. Før 'I hus til halsen' lavede han - ligesom sin efterfølger - 'Hammerslag'. Foto: Henrik Hammel/DR
Jesper Nielsen stoppede sidste år på DR, efter hele 16 år på kanalen. Før 'I hus til halsen' lavede han - ligesom sin efterfølger - 'Hammerslag'. Foto: Henrik Hammel/DR
 

Det oprindelige team bestod udover Jesper Nielsen af designeren Anders Faarborg, der altså siden blev erstattet af Søren Vester.

De mange rejsedage tærede i sidste ende for meget på Nielsen.

- Jeg er væk i fire til fem dage i træk for at optage ét program, og det har den konsekvens, at min familie har måttet undvære mig. Jeg har to drenge på seks og otte år, som er svære at være væk fra, og det påvirkede mig for meget til sidst, forklarede han til Ekstra Bladet sidste år.

Den nye sæson af 'I hus til halsen' har premiere i aften klokken 20 på DR1.

Se også: TV2 snupper tidligere DR-ekspert

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere