Nyt job: Nu kommer hun med indrømmelse

Petra Nagel glæder sig til at være vært på 'The Bachelor'

Petra Nagel springer ud i noget helt nyt, når hun skal være vært for et nyt datingprogram på TV2. Foto: Martin Lehmann
Petra Nagel springer ud i noget helt nyt, når hun skal være vært for et nyt datingprogram på TV2. Foto: Martin Lehmann

Forleden blev det meldt ud, at TV2-værten Petra Nagel bliver vært på datingprogrammet 'The Bachelor', når programmet rammer TV2 og dansk tv til sommer.

Under optagelserne til programmet, som foregår i udlandet, vil Petra Nagel holde pause fra sit job som vært på 'Go' aften LIVE', og hun glæder sig meget til at prøve kræfter med det nye program, som i mange år har været en stor succes i USA.

Se også: Bliver vært på kæmpe realitysucces

Det fortalte hun, da Ekstra Bladet mødte hende på den røde løber i forbindelse med gallapremieren på 'Den skaldede frisør - The Musical'.

- Det er et nyt job, men jeg forlader ikke Jes Dorph. Det gør jeg altså ikke, sagde hun og fortsatte:

- Jeg ser virkelig meget frem til det. Det er jo noget, jeg aldrig nogensinde har prøvet bare lidt af. Det er noget helt nyt, så jeg glæder mig bare så meget.

Petra Nagel glæder sig meget til, at hun skal være vært på det nye program. Foto: Mogens Flindt
Petra Nagel glæder sig meget til, at hun skal være vært på det nye program. Foto: Mogens Flindt

Petra Nagel er selv stor fan af den amerikanske udgave af 'The Bachelor', og derfor var hun heller ikke i tvivl om, at hun skulle sige ja tak til at stå i spidsen for programmet.

- Det er bare et program, som jeg selv lidt havde som 'guilty pleasure', da jeg var yngre, og det er jo lidt sjovt, at jeg nu skal lave et program, som for mig var en 'guilty pleasure'. Jeg håber, at den bare bliver en 'pleasure' for folk, og at det ikke bliver en 'guilty pleasure', sagde hun med et grin og tilføjede:

- Det tror jeg godt, at jeg kan være med til at gøre. Jeg håber, det bliver et fedt program.

Se også: Karina fra 'Lortemor' raser: - Mænd skal ikke belønnes

Adskiller sig
Ifølge Petra Nagel kommer den danske udgave af 'The Bachelor' på flere måder til at adskille sig fra det amerikanske.

- Det vil blandt andet adskille sig ved, at det er med mig som vært. I USA er det meget sådan noget 'What's up, bro. Godt klaret' og med en mandlig vært. Jeg tror, jeg vil prøve ... Det skal ikke lyde som om, at jeg kan alt muligt, men jeg vil gøre en dyd ud af at få noget ægte frem, for det er jo ægte følelser, sagde hun og fortsatte:

- Folk der melder sig til det her program er jo nogen, der rigtig gerne vil finde den eneste ene, sagde Petra Nagel, der håber, at hun kan bruge sin egen erfaring fra, da hun selv datede for åben skærm - eksempelvis i DR3-programmet 'Petra dater hele verden'.

Abdel Aziz Mahmoud (t.h.) Danske kendte - 22. jan. 2020 - kl. 22:46 Kendt TV2-vært kryber til korset

Datingprogrammet 'The Bachelor' har været en kæmpe succes i USA, hvor det har kørt på kanalen ABC siden 2002. I programmet skal en singlemand forsøge at finde kærligheden blandt 20 kvinder, som han skal date på skift. Undervejs bliver de sat overfor forskellige udfordringer.

Én efter én bliver kvinderne sendt hjem, indtil singlemanden står tilbage med én kvinde, som potentielt kan være hans livs store kærlighed.