Økonomisk lussing til Remee

Musiksmeden gav sig selv for høj løn

Remee gav sig selv en alt for høj løn, afslører hans regnskab. (Arkivfoto: Mogens Flindt).
Remee gav sig selv en alt for høj løn, afslører hans regnskab. (Arkivfoto: Mogens Flindt).

Sidste år hev han knap to millioner kroner hjem i årsløn. Men nu slutter festen for Remee, der skal spænde livremmen ind.

Ifølge det seneste regnskab fra hans firma har han nemlig levet over evne.

Sidste år fik musiksmeden en syngende økonomisk lussing i Intuition Inc. ApS, hvor underskuddet endte på intet mindre end 1.396.135 kroner mod et beskedent minus på 154.108 kroner året før.

Og ifølge regnskabet er den store synder Remees løn. I regnskabet skriver Remee således: 'Endvidere vil ledelsen tilpasse omkostningsniveauet i Intuition Inc. ApS, herunder primært anpartshaverens lønudbetalinger, til selskabets indtjening og kapitalgrundlag'.

Remee og Mathilde Gøhler giver den gas i Istanbul. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 16. jul. 2015 - kl. 16:36 Remee fester med skandale-skuespiller

Med andre ord: Lønnen står ikke mål med indtjeningen.

' X Factor'-dommeren giver da også sig selv et verbalt rap over fingrene: ' Selskabets negative resultat for regnskabsåret 2014 kan primært henføres til lønudbetaling til selskabets direktør på DKK 1,96 mio.'.

Se også: Remee på Tinderbox med milliardær

Revisoren afslører også, at momsen ikke er blevet indbetalt til tiden, ligesom Remee ikke har indberettet udbetaling af b-indkomst i 2014.

Her stopper elendighederne dog ikke for Remee, der snart bliver far igen, når Mathilde Gøhler nedkommer inden længe.

Egenkapitalen er blevet nedskrevet med 426.530 kroner på grund af ' en fundamental fejl'. I regnskabet påpeges det, at ' fejlen skyldes tilbageførsel af indtægter og omkostninger i 2011 og 2012, som vedrører anpartshaverens privatøkonomi'.

Dengang tog Remee et ulovligt aktionærlån i sine selskaber, og de dønninger kan altså stadig mærkes.

Se også: Remees modelkæreste viser maven frem

I dag er egenkapitalen i minus med 1.414.533 kroner, og gælden er på 2.735.496 kroner, hvoraf kun de 726.077 er til Remee selv.

På den kommende generalforsamling skal der derfor fremlægges en plan for, hvordan selskabet skal få tilført midler.

Ekstra Bladet ville gerne have hørt Remee, hvad elendighederne skyldes, men musiksmeden nøjedes med at sende denne sms: - Jeg synes, at ledelsesberetningen i RG Holding forklarer den ' offentlige' del meget godt.

Her hentyder Remee til sit holdingselskab, der kom ud med et overskud på 509.736 kroner, ligesom der er en egenkapital på 922.092 kroner.