Østergaard om barn nummer to: - Vil ikke udfordre skæbnen

- Jeg tror hellere, jeg vil passe på det, jeg har nu, fortæller Lisbeth Østergaard, der ikke har planer om flere børn

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Sidste år blev Lisbeth Østergaard, 36, mor til sit første barn, sønnen Viggo Willy Carlo Østergaard. Selv om hun stortrives i rollen som mor, er hun dog ikke sikker på, at hun skal have flere børn.

Det fortæller den 36-årige tv-vært i et interview med Søndag.

- Det er ikke fordi, det er hårdere for mig at få børn end for alle mulige andre, og det er heller ikke fordi, det er kommet bag på mig, hvor hårdt det er. Men jeg tror hellere, at jeg vil passe på det, jeg har nu, end at udfordre skæbnen, siger Lisbeth Østergaard til ugebladet.

- Der er mange, der siger, at det ikke er hårdere at få nummer to, men det tror jeg, at det er. Og jeg vil bare hellere være en god mor for Viggo og passe på vores lille familie end at forsøge at presse det hele for meget, uddyber hun.

Se også: Tv-vært om kærestens frieri: Jeg fattede ikke en bjælde

Stort bryllup
Lisbeth Østergaard mødte kæresten og faren til Viggo, Ralf Christensen, i 2013 gennem en af tv-værtens venner.

Senere friede kæresten til hende med tatoveringen 'Marry me Lizzie' hen over brystet, og i løbet af sensommeren skal de giftes. Og det bliver et stort bryllup, afslører Lisbeth Østergaard over for Søndag.

- Jeg har været nede ved Lasse Spangenberg (designer, red.) og bestille en brudekjole, og han synes ikke, det kan blive for meget, så det bliver en stor kjole. Det stikker lidt af i alle retninger, siger hun til ugebladet.

Parret har for nylig solgt deres lejlighed på Amager og har købt hus.

- Der skal lige laves nogle ting, inden vi flytter ind. Det er ikke et spritnyt hus, så meget kan jeg sige, har Lisbeth Østergaard tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

Se også: Lisbeth Østergaard: Derfor sælger vi lejligheden

1 af 2 
2 af 2 Foto: Mogens Flindt
Mest læste i flash!
Hent flere