Oliver Bjerrehuus: Jeg kan blive pige-sur

Tv-værten har brug for nærvær og bekræftelse - ellers flipper han skråt

Oliver Bjerrehuus kan godt blive pigesur. (Foto: Jonas Olufson).
Oliver Bjerrehuus kan godt blive pigesur. (Foto: Jonas Olufson).

- Jeg har sindssygt meget brug for tosomhed, bekræftelse og nærvær med min partner. Hvis det ikke er der, så flipper jeg skråt og smider det hele over bord.

Sådan lyder det fra den 39-årige tidligere model Oliver Bjerrehuus, der er kæreste med Gunnvør Dalsgaard, som han har to piger med.

- Jeg er ikke stolt af, at jeg reagerer sådan – det er bare min natur. Jeg kan godt blive pige-sur og fornærmet, hvis jeg har en pige, som jeg føler saver mig over - og bliver ved med at save, indtil jeg bliver et lille, bittert menneske. Det har jeg en frygt for: at ende som et lille bittert menneske, siger Oliver Bjerrehuus til Ekstra Bladet.

Se også: Nu kan du komme i spa med Oliver

- Hvad kan gøre, at du føler, du bliver savet over?

- Hvis jeg har en kvinde, som jeg ikke føler, at jeg kan tilfredstille. Nå hendes hjerte eller få hende til at smile. Hvis jeg ikke kan det, bliver jeg virkelig ulykkelig.

Håbløst romantiker
Oliver Bjerrehuus er til foråret aktuel i Kanal 4-programmet 'Det perfekte match'. Her skal ti single-kvinder og ti single-fyre bo sammen i en villa i Costa Rica, hvor de skal forsøge at finde den eneste ene.

Se også: Oliver Bjerrehuus: Hvor blev min karriere af?

Deltagerne har inden afrejse gennemgået en videnskabelig 'matchmaking-proces', og på Costa Rica skal de så finde frem til, hvem der er deres perfekte match.

Oliver Bjerrehuus er vært på 'Det Perfekte Match'. (Foto: Jonas Olufson)
Oliver Bjerrehuus er vært på 'Det Perfekte Match'. (Foto: Jonas Olufson)
 

- Jeg er så stolt af deltagerne, for de satser hjertet. Jeg er en håbløs idealist og romantiker, siger Oliver Bjerrehuus.

1 af 2 Oliver Bjerrehuus kan godt blive pigesur. (Foto: Jonas Olufson).
2 af 2 Oliver Bjerrehuus kan godt blive pigesur. (Foto: Jonas Olufson).
Mest læste i flash!
Hent flere