Oliver Bjerrehuus scorer nyt job

Model Oliver Bjerrehuus og tv-vært Rikke Gøransson skal være værter på den spritnye radiokanal MTV Radio

Oliver Bjerrehuus skal til at stå tidligt op og lave morgenradio. Foto: Mogens Flindt
Oliver Bjerrehuus skal til at stå tidligt op og lave morgenradio. Foto: Mogens Flindt

Han er model, skuespiller og kendt fra utallige tv-programmer, og hun har stået i spidsen for 13 sæsoner af realityprogrammet 'Paradise Hotel'.

Men snart kan Oliver Bjerrehuus og tv-vært Rikke Gøransson skrive en ny og fælles titel på cv'et.

De har nemlig fået job som værter på den spritnye radiokanal MTV Radio, som fredag går i luften for første gang.

Det oplyser Viacom International Media Networks i en pressemeddelelse.

Den nye radiokanal er MTV's første radiokanal i Danmark og eneste officielle i verden på nuværende tidspunkt.

Oliver Bjerrehuus og Rikke Gøransson skal være værter på morgenprogrammet MTV Breakfast Club, og det er en drøm for 44-årige Bjerrehuus.

Se også: Ærlig Gøransson: Jeg savner det ikke

- Jeg er selv en del af MTV-generationen, og det er en kæmpe optur for mig nu at skulle være en del af MTV-familien og lave radio. Jeg glæder mig vildt til at skulle føre en helt ny del af MTV-brandet videre. Vi skal nok få vækket MTV Radios lyttere på en lækker måde, udtaler han.

Ifølge pressemeddelelsen vil det nye morgenprogram være en blanding af pudsige historier, paradokser, nyheder, konkurrencer og aktuelle gæster.

Om eftermiddagen vil radiovært Simone Rosenborg, som tidligere har været vært på Radio Nova, stå i spidsen for programmet MTV Rush Hours med Rosenborg.

Se også: Oliver Bjerrehuus om sin mor: - Hendes liv har ændret sig

Rikke Gøransson er mest kendt fra skærmen, men nu skal hun til at lave radio. Foto: Henning Hjorth
Rikke Gøransson er mest kendt fra skærmen, men nu skal hun til at lave radio. Foto: Henning Hjorth
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere