Om anonymt medie: Folk tør ikke stå frem

På det sociale medie Jodel kan folk anonymt give sin mening til kende om alt mellem himmel og jord

'Føj, Tessie. Bare føj' og 'JEG FUCKING HADER TESSIE, røv i begge ender', lyder det blandt andet på Jodel. Producer: Lasse Brøndal

'Ej hvor jeg hader Tessie', 'Wow hvor er René bare den største kusse' og 'JEG FUCKING HADER TESSIE, røv i begge ender'.

Det er blot et udpluk af de mange hadefulde ytringer, der kommer om realitydeltagerne Tessie Skovly og René Hoffbeck på det sociale medie Jodel, efter de begge har medvirket i realityprogrammet 'Ex on the beach'.

Umiddelbart skulle man tro, at sådanne hadefulde ytringer ville gå deltagerne på.

- Det rammer ikke. Man har fået så mange efterhånden, så nu kigger man mere på dem og trækker på skulderen.

- Jeg tror, at jeg har så meget selvtillid, at det ikke rammer mere efterhånden, siger Tessie Skovly.

Det har dog ikke altid været sådan. Da programmet startede gik det den 22-årige aarhusianer på.

Hvad tænker I om, at folk skriver sådan noget?

- At folk keder sig er hvad jeg tænker.

Kunne selv finde på at gøre det
Det ville straks være værre, hvis det forholdt sig sådan, at de pågældende faktisk henvendte sig personligt til dem på gaden.

- Det ville være værre, hvis de kommer hen og siger det. Så tror jeg, at jeg ville blive rigtig vred, siger Tessie.

Hvad synes I om, at der findes et medie, hvor folk kan ytre sig uden at stå til ansvar for det?

- Det er sgu sjovt nok. Jeg kunne godt selv finde på at skrive derinde, hvis der var noget, jeg var træt af, lyder det fra René Hoffbeck hvorefter Tessie forundret spørger.

Er det rigtigt? Anonymt?

- Nej, jeg ville nok skrive mit navn på, lyder det fra René, mens Tessie tilføjer.

- Der er jo mange piger i verden, og de skal også have en platform at komme ud med deres holdning. Det er ikke alle, der tør stå frem, lyder den spidse kommentar.

Øverst i artiklen kan du se Tessie og René læse hadefulde beskeder fra Jodel op. Producer: Lasse Brøndal

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere