Operation gik langtfra efter planen

Louise Dorph Houvenaeghels operation i kæben er ikke gået, som hun havde håbet

Her ses Louise Dorph umiddelbart efter operationen. Foto: Privat
Her ses Louise Dorph umiddelbart efter operationen. Foto: Privat

De seneste år har Louise Dorph Houvenaeghel, der er boligstylist og blandt andet har medvirket i TV2 Fri-programmet 'Sig det med bolig', været plaget af smerter i kæben.

Derfor lagde hun sig for en måneds tid siden under kniven og gennemgik en større operation i kæben på Rigshospitalet.

Umiddelbart efter operationen fortalte en glad Louise Dorph Houvenaeghel til Ekstra Bladet, at operationen var gået godt, og at hun håbede og troede på, at det ville gøre hende fri fra de mange smerter.

Men nu har 50-årige Dorph Houvenaeghel måttet sande, at operationen nok alligevel ikke er gået så godt, som hun havde troet og håbet på.

Se også: Udsat for groft identitetstyveri

Det fortalte hun, da Ekstra Bladet mødte hende til gallapremiere på filmen 'The Gentlemen' i Big Bio i Københavns Nordhavn onsdag aften.

- Det går okay, men det er slet ikke optimalt. Det er slet ikke sådan, som jeg havde håbet, vil jeg sige, sagde hun og fortsatte:

- Det er, fordi et kæbeled er rigtig følsomt. Det er lidt ligesom et knæled, så næste skridt er et nyt kæbeled. Det håber jeg ikke, at det kommer til, men lige nu er det ikke så godt.

Louise Dorph havde overskud til at smile på den røde løber, selvom hun konstant er plaget af smerter. Foto: Mogens Flindt
Louise Dorph havde overskud til at smile på den røde løber, selvom hun konstant er plaget af smerter. Foto: Mogens Flindt

Konstante smerter
Ifølge Louise Dorph Houvenaeghel mærker hun hele tiden smerter fra sin kæbe.

- Jeg har smerter hele tiden. Det er forfærdeligt. Jeg troede, at det ville være rigtig godt nu, men det er det ikke. Så det bliver nok en tur mere ind på Rigshospitalet. Jeg var jo så glad og optimistisk. Men det er jo ligesom med knæ og led. Det er jo finmekanik, så det er måske også lidt naivt at tro, at de lige får det til at fungere, sagde hun.

Dorph har kæmpet med smerterne i så mange år, at det efterhånden desværre er blevet hendes tro følgesvend. Operationen på Rigshospitalet har dog givet hende nye problemer.

Elvira Pitzner har fundet kærligheden igen efter bruddet med sin ekskæreste. Foto: Per Lange Danske kendte - 27. feb. 2020 - kl. 05:54 Kort efter brud: Afslører ny kæreste

- Jeg har simpelthen haft ondt i så mange år nu, at jeg er begyndt at vænne mig til det. Problemet er, at jeg har fået tinnitus af den der operation, og det har jeg fundet ud af, at det kan ske, fordi de skærer i nerverne. Det er en ny følgesvend, men jeg satser på, at det går over. Jeg tænker, at jeg satser på, at det stopper. Men det er lidt ærgerligt. Jeg ville virkelig være ked af at skulle opereres igen, sagde hun videre.

Det seneste år har Louise Dorph Houvenaeghel været igennem narkose fire gange, hun har gennemgået to kikkertoperationer, en stamcellebehandling, hvor hun fik langt stamceller fra hoften ind i kæbeledet, og senest det åbne kirurgiske indgreb på Rigshospitalet.

Se også: Viser ny kæreste frem for første gang