Opkaldet alle frygter: Søren Huss fortæller nye detaljer fra ulykken

I 2007 mistede sangeren sin kæreste i en højresvingsulykke. Nu fortæller han, hvordan han fik 'opkaldet som alle frygter'

Søren Huss udgav i 2017 albummet 'MidtlivsVisen'. Foto: Anthon Unger
Søren Huss udgav i 2017 albummet 'MidtlivsVisen'. Foto: Anthon Unger

Sangeren Søren Huss har både sagt og sunget en del om de følelser, der ramte og fyldte ham, da han i 2007 pludselig mistede sin kæreste i en tragisk ulykke på Vigerslev Allé i København.

Ved ulykken blev hans den gang toårige datter, Ronja, kvæstet og lå i respirator i flere uger, mens hans kæreste omkom på stedet.

Se også: Rockstjerne efter kærestes død: Kan ikke regne livet ud

Lidt efter lidt har Huss fortalt om sorgen og smerten i forbindelse med tabet sin kæreste, og i 2010 udgav han albummet 'Troen Og Ingen', hvor han i rørende tekster beskrev, hvordan det føles at få flået sin kærlighed og hele sit fundament væk.

Aarhus-teateret Svalegangen har lavet en ny forestilling ud af 'Troen Og Ingen', og i den forbindelse har DRs nye kulturmagasin  'Gejst' talt med Søren Huss og det at bruge musikken til at bearbejde sorg.

I programmet, der bliver vist på DR1 i aften klokken 21.55, fortæller Søren Huss nye detaljer om, hvordan han fik 'opkaldet som alle frygter', som han kalder det.

Sammen med sin band, Saybia, var Huss i Stockholm, da han blev ringet op af sin manager.

- Han sagde, at jeg skulle ringe til Valby Politi. Så den var den måde, jeg fik det at vide på, fortæller Søren Huss i programmet.

Sangeren hastede selvfølgelig hjem til Danmark og tog direkte på Rigshospitalet.

- På det tidspunkt havde Ronja været på operationsbordet i otte timer. De mente, hun overlevede, fortæller han.

 Se også: Det taler Søren Huss med sin datter om nu

I dag har både Søren Huss og hans nu 12-årige datter det godt og har fundet en plads til sorgen.

Se også: Spillede musik for sin døde kæreste

Det er i aften klokken 21.55, at DR1 viser 'Gejst'.