Otte måneder efter tv-ægteskab: Sådan går det Vanessa og Stefan

Der er sket masser af omvæltninger i tv-parrets liv, og der er flere på vej

Det nygifte par, der startede deres forhold på tv. Foto: Marianne Overaa/DR
Det nygifte par, der startede deres forhold på tv. Foto: Marianne Overaa/DR

I maj sidste år sagde Stefan Valentin Larsen og Vanessa Flensborg ja til hinanden den allerførste gang, de så hinanden.

I ugevis fulgte tv-seerne med i deres ægteskabs spæde start, der bød på masser af spørgsmål fra ham og lige så mange 'vi tager det som det kommer'-svar fra hende.

Det er nu otte måneder siden, at Stefan Valentin Larsen og Vanessa Flensborg blev 'Gift ved første blik', og til Ekstra Bladet giver han en status på, hvordan det går med pigen fra Esbjerg og fyren fra Odense.

- Vi går stadig under kælenavnene hr. og fru Larsen, siger Stefan Valentin Larsen og afslører dermed, at parret stadig er gift og har det godt sammen.

Se også: Stefan misforstået af Vanessa: Det er noget jeg døjer med

Han er netop begyndt på pædagogseminariet i Danmarks vestligste by.

- Jeg flyttede i starten af december til Esbjerg, og vi bor nu sammen i den lejlighed som Vanessa også boede i under optagelserne, siger Stefan Valentin Larsen og fortæller, at der er sket rigtig meget, siden kameraerne slukkede og deres ægteskab for alvor skulle testes.

- Vi har rejst en del og fået fælles oplevelser, både i ind og udland, vi er flyttet sammen, men det bedste er, at vores kærlighed til hinanden konstant vokser, siger Stefan Valentin Larsen og afslører, at der er en slags familieforøgelse på vej.

- Vi skal være onkel og tante, for min storesøster og svoger venter en lille pige, siger han glad.

Vanessa og Stefan var så heldige, at de var i Boxen i Herning, da de danske håndboldspillere vandt VM-guld. Privatfoto
Vanessa og Stefan var så heldige, at de var i Boxen i Herning, da de danske håndboldspillere vandt VM-guld. Privatfoto

Vanessa Flensborg og Stefan Valentin Larsens ægteskab har som alle andre forhold budt på både på op- og nedture siden brylluppet i maj. Men parret har fundet deres  egen opskrift på, hvordan de får det til at fungere bedst muligt.

- Vi har lige fra starten været gode til at snakke med hinanden, når vi har haft brug det. Vi er gode til at give hinanden plads og ro, når det er nødvendigt. Men vi er jo ganske almindelige mennesker, som ligesom de fleste andre par også løber ind i små udfordringer, siger Stefan Valentin Larsen og fortæller, at det parret lige nu har fokus på er den aller nærmeste fremtid. 

Se også: Stefan måtte pakke kufferten: - Det var ikke en afvisning

- Vi er i gang med at køre en hverdag ind, hvor vi lever under samme tag og skal få det til at fungere. Men vi tager det hele stille og roligt, som vi har gjort siden 28. maj 2018, hvor vi blev gift ved første blik, siger han og fortæller, at han glæder sig til at rejse mere med Vanessa og få flere fælles oplevelser sammen.

- Vi rejste til Berlin for at fejre nytår med en af mine venner og en af Venessas veninder. Det var en rigtig dejlig tur og endnu en oplevelse, som vi kan skrive i vores fælles oplevelsesbog. Vi har planer om en lidt længere rejse, som vi er i gang med planlægge. En tre uger lang ferie, hvor vi vil besøge nye steder i verden, hvor vi endnu ikke har været, siger han.

Elsker stadig Michael
Ud over Stefan og Vanessa er Kathrine og Michael også stadig gift her otte måneder efter, de blev sat sammen i DRs kærligehedseksperiment.

Det jyske par blogger jævnligt om deres forhold. Senest har Kathrine skrevet en liste på ti punkter om, hvorfor hun elsker Michael.

'Hans forudsigelighed. Det lyder virkeligt usexet. Forudsigelighed… Men det er det ikke. For hvor er det bare dejligt at have en mand, jeg altid ved, hvor jeg har. Jeg skal ikke være i tvivl om, hvordan han kommer til at reagere, eller om han gider noget, for jeg ved det. Han ændrer sig ikke bare lige og lader ikke en dårlig dag gå ud over andre', skriver hun blandt andet. De øvrige punkter kan læses på parrets blog.

Kathrine og Michael. Foto: Marianne Overaa/DR
Kathrine og Michael. Foto: Marianne Overaa/DR

  Se også: Trykker hinandens bumser: Det er ikke det værste

Langt fra en romantisk kærlighedshistorie endte ægteskabet mellem Karsten og Eva. Som de fleste nok husker gik deres forhold i stykker allerede på bryllupsrejsens første dag.

Carsten og Eva. Foto: Marianne Overaa/DR
Carsten og Eva. Foto: Marianne Overaa/DR

  Der gik tre dage, før Carsten kastede håndklædet i ringen. Foto: DR Reality - 17. okt. 2018 - kl. 20:08 'Mareridt ved første blik'-par: Carsten genbruger romantisk ferie

Heller ikke Ronnie og Cecilie fandt den store kærlighed i hinanden. Blandt andet kom hans hund imellem det nygifte par og tog pladsen i dobbeltsengen. Siden har begge fundet kærligheden.

Ronnie og Cecilie. Foto: Marianne Overaa/DR
Ronnie og Cecilie. Foto: Marianne Overaa/DR

  Ronnie er nu forelsket i Nina, der har arbejdet som hans hundelufter i tre år. Foto: Marianne Overaa/DR Reality - 17. okt. 2018 - kl. 20:44 Fandt kærligheden for enden af hundesnoren: Nu er de flyttet sammen
Cecilie Lundberg fandt ikke kærligheden i 'Gift ved første blik' - til gengæld blev hun ramt af Amors pil til en havnefest (Foto: DR/Snowman Productions) Film, tv & radio - 18. okt. 2018 - kl. 15:12 'Gift ved første blik'-Cecilie er forelsket: Kæresten ved det ikke

DR søger netop nu deltagere til en ny omgang 'Gift ved første blik'. De kommende deltagere skal smedes sammen i nye kærlighedseksperimenter i foråret 2019.

Skærm

Mest læste i flash!