Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Ottesen viser kroppen frem: Så hårdt træner hun

VM-vinderen sprang tilbage i bassinet efter to måneders barsel og træner nu op mod fem timer om dagen

Jeanette Ottesen mener, at hun lige nu er i god form omstændighederne taget i betragtning. Foto: Olivia Loftlund
Jeanette Ottesen mener, at hun lige nu er i god form omstændighederne taget i betragtning. Foto: Olivia Loftlund

Oftest sætter en fødsel helt naturligt sine spor på kroppen i tiden efter, men det er efter alt at dømme lykkedes Jeanette Ottesen at slippe for synlige tegn fra svangerskabet.

På Smukfest viste hun kroppen frem under den tilbagevendede håndboldkonkurrence Smukbold, hvor festivalgæsterne dyster om en rejse til udlandet og en afsluttende kamp mod kendis-holdet.

Se også: Jeanette Ottesen afslører datterens navn

Udover den 30-årige svømmer talte de kendtes hold også tv-værten Tina Müller, racerkøreren Tom Kristensen og den tidligere håndboldspiller Camilla Andersen.

Håndboldkampen gik ifølge Ottesens eget udsagn ikke så godt. Foto: Olivia Loftlund
Håndboldkampen gik ifølge Ottesens eget udsagn ikke så godt. Foto: Olivia Loftlund

Ottesen vil dog ikke tage meget af æren for sit slanke og veltrænede ydre.

- Det skyldes ham der, siger svømmeren og nikker over mod sin kæreste, den engelske OL-svømmer Marco Loughran, der er faderen.

Jeanette Ottesen drømmer om at slutte karrieren med guld ved OL i 2020. Foto: Tycho Gregers
Jeanette Ottesen drømmer om at slutte karrieren med guld ved OL i 2020. Foto: Tycho Gregers

Jeanette Ottesen, der drømmer om at vinde OL-guld i 2020 i Tokyo, fortæller, at hun begyndte træningen to måneder efter sin fødsel.

- Jeg har bare trænet, og det har selvfølgelig være pissehamrende hårdt, men det bliver jeg nødt til, hvis jeg skal nå mit mål om at komme med til OL igen, siger hun.

Svømmeren bruger fire-fem timer om dagen på sin træning, der ikke kun inkluderer svømning, men også en del styrketræning i fitnesscenteret.

Efter et nederlag ved sommer-OL i 2012 var Jeanette Ottesen tæt på at smide badehåndklædet i ringen, men  hun er i den grad tilbage for fuld styrke. Foto: Anthon Unger
Efter et nederlag ved sommer-OL i 2012 var Jeanette Ottesen tæt på at smide badehåndklædet i ringen, men hun er i den grad tilbage for fuld styrke. Foto: Anthon Unger

Ottesens datter hedder Billie-Mai Ottesen Loughran og kom til verden 20. december.

Jeanette Ottesens nøgenbillede har indbragt hele 100.000 kroner til Broen Danmark, der har til formål at hjælpe mindrebemidlede børn til at dyrke sport. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 23. dec. 2017 - kl. 14:45 Svømmebabes nøgensucces indbringer 100.000 kr.

Moderinstinktet trækker da også i svømmeren, der gerne ville blive hjemme hele dagen med Bille-Mai.

- Marco er god til at holde mig i ørene. Det er jo nemt nok at blive derhjemme og pusle og lege med sit lille barn, siger hun.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen