Overraskende udmelding: Holder ikke sin kæreste i hånden

Danseren bryder sig ikke om at gå med sin kæreste i hånden, da han er nervøs for, hvad folk tænker om de

Jakob Faurby og Silas Holst fortæller om at have bind for øjnene. Video: Rasmus Flindt Pedersen.

Jakob Faurby og Silas Holst hev et specielt trick op af ærmet i fredagens udgave af 'Vild med dans'.

Parret dansede nemlig med bind for øjnene i det meste af deres quickstep for at fortælle, at kærlighed skal ses med hjertet og ikke med øjnene.

Budskabet om, at kærlighed ikke har nogle grænser, er aktuelt, da danseparret i de første programmer modtog mange hadefulde beskeder omkring det, at to mænd skulle danse sammen.

Silas Holst, der er homoseksuel og privat danner par med en mand, har også svært ved at holde sin kæreste i hånden i offentligheden.

- Jeg tror, jeg er lidt bange for, hvad folk tænker. Når jeg holder min kæreste i hånden, frygter jeg lidt at få dømmende blikke, siger Silas Holst.

Jakob Fauerby og Silas Holst dansede lørdag med bind for øjnene. Foto: Ritzau Scanpix/Martin Sylvest
Jakob Fauerby og Silas Holst dansede lørdag med bind for øjnene. Foto: Ritzau Scanpix/Martin Sylvest

Dansepartneren Jakob Faurby har ikke den samme frygt som Silas Holst, men der kan dog være situationer, hvor også han holder sig tilbage.

- Det har jeg det faktisk ikke særlig svært med. Der er steder i nattelivet, hvor jeg ikke gør det, eller hvis jeg sidder i en metro. Jeg kan sagtens gå med min mand hånd i hånd ned af Vesterbrogade, siger Faurby.

Det var en vovet optræden, danskerne var vidne til fredag aften. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 08:55 Silas om vanvittigt stunt: Var nervøs hele dagen

Bange for folks blikke
Sådan forholder det sig imidlertid ikke for Silas Holst.

- Det er ikke noget, jeg afslappet gør ned ad gaden, fordi man hører om mange, der har fået et par på hovedet, fortæller Silas Holst.

Det er dog ikke frygten for vold, der holder den professionelle danser tilbage.

- Jeg er ikke så bange for at få et par på hovedet, men jeg er mere bange for, at folk kigger dømmende på en, siger han.

Selv om bindet for øjnene havde et klart budskab, så har det haft en positiv effekt på Jakob Faurbys dansetrin. Ifølge Silas Holst skulle der også satses, da det var kvartfinale.

- Af en eller anden mærkelig årsag danser jeg bedre med bind for øjnene, siger Jakob Faurby.

De mange timer i træningslokalet i blinde var ikke helt uden skrammer.

- Vi har banket skuldre, hofter og albuer ind i ting, fortæller han.

Jakob Faurby er heller ikke afvisende overfor, at teknikken måske kan bruges til træningerne i fremtiden.

- Det skulle man så have fundet ud af for ti uger siden, supplerer Silas Holst.

Det var et overrasket par, der vandt omdansen i fredagens afsnit af 'Vild med dans'. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 07:39 Lettet Læssø: - Jeg er tom for ord