Overrasker: Her er min nye kæreste

Ditte Ylva Olsen har fundet kærligheden

Ditte Ylva Olsen, der tidligere har medvirket i 'Vild med dans', har fået en kæreste. Foto: Mogens Flindt
Ditte Ylva Olsen, der tidligere har medvirket i 'Vild med dans', har fået en kæreste. Foto: Mogens Flindt

Skuespiller Ditte Ylva Olsen, der blandt andet er kendt fra TV3-serien 'Hånd i hånd' og TV2-serien 'Dicte', smiler ekstra stort for tiden.

Hun har nemlig fundet kærligheden.

I et opslag på sin Instagram-profil viser hun sin nye kæreste frem for første gang, og her afslører hun ligeledes, at hendes udkårne hedder Jon Cetti.

Til daglig arbejder han som client director.

Forholdet har Ditte Ylva Olsen indtil nu holdt hemmeligt for offentligheden, og forholdet kommer derfor som en overraskelse for mange af hendes følgere.

Se også: Fik hård besked på sin fødselsdag: - Svært at bevare optimismen

'Kærlighed i Coronaens tid. Jeg har længe haft lyst til at dele min kæreste med jer, men jeg har det altså lidt som en genert teenager Derfor er det måske meget godt, at alle vores feriebilleder er med mundbind, så kan man gemme sig lidt bag dem', skriver hun til et billede sammen med Jon, hvor de to står med mundbind på.

Under opslaget vælter det ind med lykønskninger fra Ditte Ylva Olsens kendte venner, kolleger samt hendes fans. Blandt andre fra hendes tidligere 'Vild med dans'-makker Morten Kjeldgaard, der har sendt kærlighed i hendes retning.

Ditte Ylva Olsen er 43 år. Foto: Stine Tidsvilde
Ditte Ylva Olsen er 43 år. Foto: Stine Tidsvilde

Har nydt singlelivet
Ditte Ylva Olsen har været single de sidste fem år, og tidligere har hun fortalt ærligt om, at hun har nydt at kunne fokusere på sine venner og sin familie i den tid.

- Ved at være single i fem år har jeg fundet ud af, at jeg må gøre mig umage for alle mine relationer. Jeg har mange gode venner og er tæt med min familie, og det er jeg meget bevidst om. Man har mere tid til at pleje sine relationer, når man ikke har en kæreste, så man kan fylde sin tid med venner og familie, har hun tidligere forklaret til Ritzau.

Se også: Hun vil underholde dine børn

Men nu har den 43-årige skuespiller altså atter mod på at dyrke kærligheden.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en uddybende kommentar fra Ditte Ylva Olsen.