Overrasker: Tv-kendis gør comeback

Discovery Networks Danmark har annonceret, at den kommende sæson af 'Ex on the Beach' bliver en All Star-udgave. Nu kan det første navn afsløres

Jeppe Bøg Risager kom, så og sejrede, da han i 2019 deltog i den anden sæson af 'Ex on the Beach'.

Den kommende femte sæson bliver en All Star-udgave, hvor produktionen har samlet cremen fra de første fire sæsoner - og her kan en toptunet Jeppe Bøg Risager nu afsløres som den første deltager.

- Den bedst ratede sæson var min sæson, så de har nok kaldt mig ind for at spice det hele lidt op, griner han, da Ekstra Bladet møder ham i slutningen af juli ved optagelsernes spæde start.

To af de store profiler fra sidste sæson; Camilla Thoby og Mikkel Søndergaard. Foto: Linda Johansen Film, tv & radio Genbrugs-sex i knaldeprogrammet

Da han deltog første gang, proklamerede han fra start, at han ville være sæsonens højdepunkt, og selvtilliden er stadig helt deroppe, hvor man overvejer, om det kan være sundt.

- Der er mange stjerner med i år, og det havde jeg ikke regnet med, men vi har nu været her i få dage. Er jeg opmærksomhedskrævende? Ja, måske en lille smule. Kan jeg være højlydt? Ja. Har der været rigtig meget omkring mig allerede nu? Ja. Denne sæson bliver ikke 'Ex on the Beach - All Stars'. Det bliver 'Ex on the Beach - Jeppe og resten'. Jeg gør det ikke med vilje. Jeg er bare så skide interessant, siger han.

- Jeg er bare så skide interessant, siger Jeppe. Foto: Janus Nielsen
- Jeg er bare så skide interessant, siger Jeppe. Foto: Janus Nielsen

Lidt langhåret
Realityveteranen fik sig et chok, da han opdagede, at det var en All Star-udgave, han skulle deltage i. Dermed røg alle hans planer for comebacket til knaldeprogrammet nemlig til jorden.

- Jeg troede jo, det skulle være mig, der var den store stjerne og ikke andre. Jeg kom ind med tanken, at de andre ikke kender mig i forvejen, og at jeg ville kunne lokke med shoutouts på Instagram, det er nogle piger åbenbart helt pjattede med, men da jeg ser begge mine ekskærester komme ind på førstedagen, og det er to ud af fire piger, der syntes jeg, den var lidt langhåret, griner han.

Cecilie Harder er kendt fra tv-programmet 'Ex on the Beach'. Foto: Linda Johansen Danske kendte Voldsom brand: - Jeg stortudede

Jeppe Bøg Risager lover da også, at der nok skal komme drama. Det er nemlig allerede sket, da Ekstra Bladet møder ham.

- Om jeg har dummet mig allerede? Ja. Jeg er kun et menneske, lavet af kød og blod, og jeg er så dårlig til at sige nej. Nu må vi se, om det bider mig bagi, men jeg tror, at man med charme og smil altid vil kunne komme tilbage.

'Ex on the Beach - All Stars' har premiere 1. november på streamingtjenesten Dplay.

Jeppe har tidligere fortalt, at han er blevet truet med tæsk, fordi han går med neglelak. Video / redigering: Anthon Unger / Kristian Hansen