På røven: 'Har du et sidste ønske?'

Den danske Game of Thrones-stjerne Nikolaj Coster-Waldau tjener styrtende med penge, men i slutningen af 90'erne var der ingen store tv-roller i udsigt

Nicolaj Coster-Waldau nyder et sidste stykke spegepølse, før han bliver kastet i havet. Video: Reinert

Med en af hovedrollerne i en verdens mest populære serier, Game of Thrones, er der nok ingen tvivl om, at Nikolaj Coster-Waldau har rigeligt med penge.

Men sådan har det langt fra altid været. I et nyligt interview med Euroman fortæller den danske skuespiller, at han i 1999 var nødt til at medvirke i en tysk pølsereklame i Sydadrika for at få mad på bordet.

Ligesom han dengang var økonomisk på røven, så er han i reklamen også på røven, da han er fanget på en båd og snart skal dø.

'Har du et sidste ønske?', bliver han spurgt i reklamen, hvorefter unge Nikolaj Coster-Waldau beder om en spegepølse, røget over krydret bøgetræ, som han engang har smagt i Westfalen.

Se den komiske scene i videoen over artiklen.

Styrtende rig
I dag har Nikolaj Coster-Waldau tjent mange penge på at medvirke i den populære tv-serie Game of Thrones. Helt præcis hvor mange penge, der er tale om, vides ikke, men en række internationale medier vurderer, at hyren ligger på cirka 500.000 dollars pr. afsnit.

Karakteren Jamie Lannister, som Coster-Waldau spiller, har indtil nu medvirket i 55 episoder, og selvom lønnen givetvis ikke har været lige så høj i seriens begyndelse, så er der nok ingen tvivl om, at rollen har været danskerens mest indbringende til dato.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere