Pædagog for 'mors lille dreng': - Det smerter mig at se Jørn

Pædagogen Mona Bach, der havde med Jørn at gøre i månederne efter fødslen, var i 'Go' Aften Danmark'

Som Jørn så ud i programmet for 10 år siden. Foto: TV2
Som Jørn så ud i programmet for 10 år siden. Foto: TV2

- Det smerter mig at høre Jørn sige, at han har et smertefuldt liv. Det gør mig da ondt, sagde Mona Bach i 'Go' Aften Danmark' til værten, Jes Dorph Petersen.

Mona Bach var pædagog på familie-institutionen Bethersda, der skulle holde øje med, om Jørns forældre, Bjarne og Annie, kunne tage sig ordentligt af deres nyfødte søn for 20 år siden.

Det kunne de ikke, og fire måneder gammel blev Jørn bortadopteret, og - 'derved var han heldigere end så mange andre', sagde Mona Bach, men som det fremgår af aftenens udsendelse, der er den tredje med 20 års mellemrum, går det ikke for godt for Jørn, der er flyttet hjemmefra og havnet i et regulært hash-misbrug, og han indrømmer, at 'det er gået ned ad bakken'.

Se også: 'Mors lille dreng': Hvor forsvandt Jørns far hen?

I dag er Jørn 19 og har det svært. Foto: TV2
I dag er Jørn 19 og har det svært. Foto: TV2
 

- Jeg tænker, at det ikke er de første fire måneder, der gør, at han har fået det liv, som han har. Han må have haft nogle vanskeligheder med sig, bl.a. sin autisme. Jeg tænker, at han har været i det allerbedste rammer hos sine plejeforældre, Lilli og Uffe, så..., lyder det fra pædagogen uden at fuldføre sætningen.

Mona Bach så sidst Jørn efter den anden udsendelse for 10 år siden.

- Da udtrykte han ønske om at se mig uden kamera, og jeg var en dag med ude og se, hvor han gik  i skole, og med hjemme hos plejefamilien. Det er det sidste, jeg har set til Jørn.

- Har systemet gjort nok for at hjælpe Jørn, spørger Jes Dorph?

- Det kan man aldrig sige. Jeg tror, man gør sit bedste, men vi kan nok altid gøre tingene bedre.

Se også: Husker du 'mors lille dreng'? Her er Jørn i dag

 

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen