Panik midt om natten: Politiet på uventet besøg

Mascha Vang fik sig noget af et chok, da politiet pludselig stod foran hendes dør

Mascha Vang fik sig noget af en overraskelse forleden dag. Foto: Olivia Loftlund
Mascha Vang fik sig noget af en overraskelse forleden dag. Foto: Olivia Loftlund

Forleden fik Mascha Vangs spontane shoppetur i København en noget anderledes slutning.

Da Mascha Vang i øjeblikket er bosat i Kolding sammen med sin kæreste, Troels Krohn Dehli, ville hun udnytte, at hun endelig var i København for en stund, og derfor blev bilen fyldt til randen med diverse poser med tøj og ting fra hendes yndlings butikker, inden hun igen vendte snuden mod Kolding.

Men da den kendte blogger kom hjem og ville læsse sine varer af, gik det langt fra efter planen.

Det fortæller hun på sin blog.

'Hjem kom jeg, det var ved at være lidt sent, men jeg ville selvfølgelig have det hele ind (i huset, red.), og så snart det hele var inden for døren, begyndte jeg at pakke ud at sætte lidt på plads, inden vi gik i seng', skriver hun på sin blog.

Se også: Kendt blogger scorer reality-veteran

'Og så var det, at vi vågnede ved 01 tiden, fordi der ringede og bankede voldsomt på døren. Man når altså at tænke mange ting om, hvad der kan være sket. Hvor er børnene, er det en terrorist, en fuld teenager eller… Nej nej nej… 'Det er politiet'. Altså det var det. ÅHHH GUD!! Jeg havde naturligvis skubbet Troels af sted forrest, imens jeg stod nysgerrigt på trappen, så jeg kunne få det hele med, men også løbe op i sikkerhed igen', skriver hun videre på bloggen.

Mascha Vang er for nylig flyttet til Kolding med sin kæreste, Troels. Foto: Mogens Flindt
Mascha Vang er for nylig flyttet til Kolding med sin kæreste, Troels. Foto: Mogens Flindt

Bilen stod helt åben
Herefter spurgte politiet, om Mascha Vang ejede den bil, der stod foran huset. Det bekræftede Troels, mens Mascha Vang gik mere og mere i panik ved siden af.

'Min første tanke var at råbe 'neeeeeej, sig nej, vi har aldrig set den før!!'. Jeg ved ikke hvorfor, men tænk nu, hvis den engang har været stjålet, eller vi har glemt at betale p-bøder, og de ville tage os med. Benægt, benægt, benægt!! Det gør Troels naturligvis ikke, så vi var under alle omstændigheder afsløret, hvis nu der var noget', skriver hun på bloggen.

Det viste sig dog, at det Mascha Vang havde gjort var ganske harmløst.

Se også: Dansk tv-kendis har fået nok: - Det vil være voldsomt at starte forfra

'Det var der så ikke, altså udover at den stod der midt ude på gaden, ulåst, med alle mine personlige ejendele i og dørene PIV åbne. Ellers er det jo også svært at tømme en bil, ik. Men altså, jeg var jo bare så begejstret, da jeg havde taget tingene ind, at jeg havde glemt alt om bilen, som jeg bare lige havde slukket og straks var begyndt at tømme. Ups!'.

'Jeg kunne høre betjentene grine over, hvor tåbeligt det var, så jeg skyndte mig at løbe op i seng igen, imens Troels stod i Tarzankostume udenfor og pakkede bilen sammen. De betjente må ha’ tænkt, vi var nogle kæmpe fjolser. Godt, det ikke var mig, der gik ud', skriver hun med et grin.

Se også: Mascha Vang tordner mod medie: 'Jeg bliver altså knaldet rigeligt'

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Mascha Vang, men hun er på nuværende tidspunkt ikke vendt tilbage på vores henvendelse.