Paradise-babe: - Jeg føler mig tyk

Anna Seneca ved godt, at hun er for god til at finde fejl ved sig selv

Anna Seneca vil gerne være ærlig om, at hun ikke altid elsker det, hun ser i spejlet. Foto: Nent Group Danmark
Anna Seneca vil gerne være ærlig om, at hun ikke altid elsker det, hun ser i spejlet. Foto: Nent Group Danmark

'Paradise Hotel'-stjernen Anna Seneca har det ikke altid nemt med det, hun ser i spejlet.

Det kommer i perioder, og lige nu er hun lige midt i det, hvor der bare ikke er noget, hun synes sidder, som det skal.

- Jeg oplever nogle gange, at jeg kommer ind i dårlige perioder, hvor det hele ramler. Hvor jeg tænker øv, siger hun til Ekstra Bladet.

Oliver Erngart og Anna Seneca fandt hinanden i 'Paradise Hotel'. Arkivfoto: Linda Johansen Danske kendte - 12. jun. 2020 - kl. 07:36 Her er hemmeligheden

Hun har selv åbenhjertigt delt ud af sine tanker på sin story på Instagram, hvor hun har 121.000 følgere, om sin krop og om, at hun måske er lidt for god til at finde fejl ved sig selv.

- Hvad er det, du føler, der er galt?

- Det er bare alt. Jeg føler mig tyk, alt sidder de forkerte steder. Jeg føler, at jeg ser noget helt andet i spejlet, når jeg har de her dårlige perioder. Jeg ser min ansigt som grimt, og jeg synes, min makeup bliver lagt grimt - selvom jeg gør præcis, som jeg plejer, siger den 25-årige reality-babe.

Spejlet lyver
Anna Seneca arbejder sammen med kæresten, reality-stjernen Oliver Erngart, som personlig træner.

Hun bruger derfor en hel del tid på at træne. Så hun ved udmærket godt, at hun har en stærk og slank krop.

Se også: Paradise-babe: Sådan kæmper jeg mod depressionen

- Men når jeg kommer ind i de her perioder, så kan jeg ikke selv se det. Bare det at jeg har kigget på mig selv i spejlet om morgen, så får jeg en dårlig dag, fortæller hun.

Anne Seneca var deltager i årets 'Paradise Hotel'. Foto: Linda Johansen
Anne Seneca var deltager i årets 'Paradise Hotel'. Foto: Linda Johansen

Hun vælger ærligt at fortælle om det, hun kalder for dårlige perioder, fordi hun mener, at indholdet på Instagram kan være alt for perfekt.

Se også: Ærlig tv-kendis: - Jeg har fået et tilbagefald

- Jeg tror, det hjælper mig at sige det højt. Jeg gider ikke selv være med til at skabe det her billede af perfekthed, der er så meget af på Instagram.

- Der er ikke nogen grund til, at jeg skal have det dårligt over det. For alle har det sådan nogle gange, siger Anna Seneca, der tidligere har fortalt Ekstra Bladet om sin kamp mod depression.

Bagsiden af medaljen
Anna Seneca har gennem det meste af sit liv oplevet, at hun røg ind og ud ad sådanne perioder. Men hun synes, det er blevet værre, siden hun er blevet et kendt ansigt.

- Jeg nyder det at blive genkendt lige så meget, som jeg hader det.

Influencer- og reality-livet er sjovt, når hun får ros for det, hun laver, og hun er glad for de muligheder, det har givet hende.

Fire på pinebænken - fra venstre: Oliver, Daniel, Silke og Tobias. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Danmark Danske kendte - 26. mar. 2020 - kl. 20:08 Smidt ud: - Det er så latterligt!

- Men jeg hader, man aldrig føler, man kan passe sig selv. Det tror jeg er skyld i, at jeg føler mere sådan her. Jeg kan have en dårlig dag eller være ligeglad. For folk kigger. De skal ikke se mig sådan.

- Før var jeg ligeglad. Men nu er der en knude i maven, siger hun.

Nu hvor hun er personlig træner, synes hun også, at hun skal være et forbillede for sine klienter, og det gør det endnu mere svært at have en dårlig dag.

Sådan ser Anna ud, når man ser hende på tv. Foto: Nent Group Danmark Danske kendte - 11. feb. 2020 - kl. 19:07 Tv-kendis deler hudløst ærligt billede

Hun ved heldigvis godt, hvad der skal til, når hun får det sådan. Hun skal følge de råd, hun selv giver til sine klienter - som at man skal gøre noget, der gør en glad.

- Jeg tror, det bunder i, at jeg har for høje forventninger til mig selv. Det kommer typisk i de perioder, hvor jeg har travlt og ikke får lyttet til mig selv, siger hun.