Paradise-babe på jagt: Hvem vil være min kæreste?

Hun er ikke specielt kræsen, så længe du er en god fyr. Maja Bebe efterlyser en, der kan feje benene væk under hende

Maja Bebe, da hun i sidste uge indtog den røde løber til Reality Awards. Foto: Mogens Flindt
Maja Bebe, da hun i sidste uge indtog den røde løber til Reality Awards. Foto: Mogens Flindt

Fyrene savlede, da de så 20-årige Maja Bebe i sidste sæson af 'Paradise Hotel', og særligt hendes fyldige numse fik flotte kommentarer med på vejen.

Amalie holdfer sig væk fra Reality Award. Foto: Stine Tidsvilde Danske kendte - 11. jan. 2018 - kl. 11:06 Amalie udsat for voksenmobning: - Jeg var jo kun en lille pige

Men her et lille år efter programmet blev vist, er Maja Bebe stadig single, og det er hun godt og grundigt træt af. Det har hun nemlig efterhånden været i tre år.

- Jeg ved ikke, hvorfor det er. Det første år var det sjovt at være single, men på det seneste har jeg haft det stramt med det. Kærligheden dukker bare ikke op, sukker Maja Bebe og tilføjer.

- For nylig har jeg downloadet Tinder og alt det der, men jeg er ikke typen, der er så god til at tage på dates med folk, jeg ikke kender. Man aner jo ikke, om det er en seriemorder, man er ude med.

Maja Bebe, da hun deltog i 'Paradise Hotel'. Siden har hun fået opereret større bryster, som det kan ses på billedet over artiklen. Foto: ANTHON UNGER
Maja Bebe, da hun deltog i 'Paradise Hotel'. Siden har hun fået opereret større bryster, som det kan ses på billedet over artiklen. Foto: ANTHON UNGER

Nej tak til tatoveringer
Maja Bebe fortæller, at hun er begyndt at kede sig ved alenetilværelsen og savner at kunne dele sine oplevelser i hverdagen med en kæreste.

- Jeg søger egentlig bare en fyr, som er sød, sjov og god ved børn og dyr. Selvfølgelig vil det også være et plus, hvis det er en, som har udseendet med sig, men det er ikke det, jeg går så meget efter længere. Det indre tæller mere end det ydre, siger hun og tilføjer dog, at noget naturligvis tænder hende mere end andet.

- Han må gerne være trænet, og jeg har en svaghed for blå øjne, så det vil være et plus. Og så er jeg ikke så god til fyre med tatoveringer.

Foto: ANTHON UNGER
Foto: ANTHON UNGER

Frygt for stalkere
Til daglig bor Maja Bebe i Esbjerg, hvor hun kender mange af fyrene i forvejen. Det betyder, at de bliver stemplet som venner.

- Jeg tror, jeg måske vil prøve at Tinder-date, men kun med dem, jeg har en god mavefornemmelse ved. Jeg er så dårlig til at springe ud i ting, jeg ikke er vant til, men det bliver jeg nødt til. Det er simpelthen for kedeligt at være single, siger hun.

Se også: Dansk realitystjerne afslører: Jeg har fået en kæreste

Så hvis en fyr læser med her og tænker, at du kunne være noget for ham, hvordan bærer han sig så ad?

- Det ved jeg ikke. Jeg får mange beskeder fra interesserede fyre, men så kigger man på dem og tænker, de slet ikke er pæne eller sådan noget. Andre gange tænker jeg, om det er fans og stalkertyper eller nogen, der rent faktisk vil lære mig at kende.

Så er det heller ikke nemt. Det bedste bud er måske bare at møde dig i byen og undlade at opføre sig som en total idiot?

- Yes, og han må gerne være ældre end mig. Jeg er 20 år, og han skal minimum være 22-23 år og højest 28 år. Der er mange fyre på min alder, der er umodne og lever et vildt liv. Jeg vil gerne have børn med min næste kæreste, slutter hun af.