'Paradise'-babe smider tøjet: 'Jeg var en bandit'

I magasinet M! viser Emilie Hoffmann fra dette års 'Paradise Hotel' sig gladeligt frem og fortæller om både plastikoperationer og fordomme

Emilie har intet problem med at vise sig frem. Foto: Mikkel Laumann/M!
Emilie har intet problem med at vise sig frem. Foto: Mikkel Laumann/M!

Emilie Hoffmann blev hurtigt stemplet som den 'lille pige' i dette års udgave af 'Paradise Hotel'.

Flere af deltagerne anklagede hende for ikke at kunne tage sine egne beslutninger, men kun gjorde, hvad hendes partner Jonas ville.

Nu fortæller 22-årige Emilie om, hvordan hun har det den dag i dag, hvad hun tænker om sig selv og sin krop og forsøger at mane nogle fordomme til jorden.

Det gør hun i et interview med magasinet M!

Den smukke 'Paradise'-babe fortæller, at hun har været 'en bandit', da hun var yngre, men at hun nu er landet stabilt på benene.

'Jeg har været uddannet i næsten to år, har egen bil og indtil for nyligt boet i min egen lejlighed', lyder det i interviewet.

Ifølge Emilie skyldes ændringen, at hun tidligere har følt, at hun har svigtet sin mor, og at hun nu er et sted i sit liv, hvor hun gerne vil gøre hende stolt.

Store planer - også om baby
Inden for de næste to år håber hun derfor, at hun har læst til socialrådgiver, og at hun er gravid med kæresten, Casper Balo, der også medvirkede i 'Paradise Hotel'.

Det store ønske for en karriere er dog noget, hvor der lidt mere hud i fokus.

'Hvis jeg rigtigt skal drømme, så ville det være at lave mit eget undertøjsmærke, da jeg virkelig går op i det og elsker det. Det giver mig noget velvære, og så er det også bare vigtigt, at det sidder ordentligt'.

Emilie kunne godt se sig selv som designer. Foto: Mikkel Laumann/M!
Emilie kunne godt se sig selv som designer. Foto: Mikkel Laumann/M!

Skal, skal ikke opereres
Emilie fra Ringe har også holdninger til, om hun ligesom mange andre realitystjerner skulle få ændret sin krop, nu når hun er i medierne.

'Personligt har jeg selv tænkt frem og tilbage, om jeg skulle få en brystforstørrende operation den dag, jeg fandt ud af, at mine bryster ikke voksede mere, fordi jeg synes, det er så flot og så kvindeligt med bryster. Ikke sagt, at jeg ikke føler mig kvindelig nu, men jeg gad bare gode at have mere', udtaler hun og fortsætter:

'At andre får det lavet pga. realitydeltagelse er svært at sige - måske de har samme lange overvejelser som mig, men får skubbet til det nu eller de økonomiske midler'.

Hun lover dog, at hun aldrig vil få lavet sin numse, som hun er blevet meget kendt for inde på 'Paradise Hotel'.

'Jeg ville aldrig selv få lavet min numse, og så vil jeg aldrig få lavet tingene så ekstreme, at det ser unaturligt ud'.

Hun mener, at mange kan have fordomme om hende, fordi hun er en 'sød, lille blondine', men dem har hun et kækt svar til.

'Jeg vil gerne vise mit eksamensbevis, for så kan vi da få afdækket en masse ting der'.