'Paradise'-vinder dropper møllen

'Paradise Hotel'-vinderen fra 2012, Tina Maria Hansen, har sat sit specielle hjem til salg

Tina Maria Hansen i 'Paradise Hotel - Sæson 8'. Foto: TV3
Tina Maria Hansen i 'Paradise Hotel - Sæson 8'. Foto: TV3

Tina Maria Hansen blev landskendt, da hun i 2012 vandt den ottende sæson af det populære realityprogram 'Paradise Hotel' på TV3.

Siden da har hun blandt andet ernæret sig som blogger og influencer, og undervejs er der blevet tid til at forvandle en gammel mølle fra 1860 til et moderne hjem, der netop er blevet sat til salg. Det skriver boliga.dk

Tina købte møllen udenfor Hundige ved København sammen med sin kæreste, Patrick Engbo, i 2016. Dengang gav de 2.795.000 kroner for boligen.

De har sidenhen sat de tre etager i stand med alt fra nyt køkken til badeværelse, og Tina Maria har med jævne mellemrum vist hjemmet frem for sine over 200.000 følgere på Instagram.

Den gamle mølle er sat til salg for knap fem millioner. Foto: Kjeldskov & Co
Den gamle mølle er sat til salg for knap fem millioner. Foto: Kjeldskov & Co

Dyre kvadratmeter
I dag - fire år senere - kan man købe den 182 kvadratmeter store bolig med fem værelser for 4.795.000 kroner.

Det svarer til næsten 26.350 kroner pr. kvadratmeter, hvilket er et stykke over den gennemsnitlige kvadratmeterpris, som villaerne i Greve Kommune ellers er udbudt til salg for.

Husene i forstadskommune til København er i gennemsnit udbudt til knap 22.000 kroner pr. kvadratmeter - det betyder, at køberne i området skal betale 3,3 milllioner kroner for en gennemsnitlig villa på 150 kvadratmeter.

Tina Maria er ved at lancere en virksomhed, som hun kalder Aurum, der laver specialdesignede glas. Hun og Patrick Engbo har en datter, Olivia, som de fik i 2017.

Se Tina Maria Hansens møllehjem her