'Paradise'-vinder på hospitalet: Vågnede op med hånden smadret

Teitur Skoubo røg på hospitalet i ambulance i weekenden. Han husker ikke selv, hvad der skete

Færingens fest fortsætter, efter han tidligere på året kunne lade sig hylde som vinder af 'Paradise Hotel'.

I år kunne færingen Teitur Skoubo lade sig hylde som vinder af 'Paradise Hotel', da han smed kuglen foran partneren Anne Plejdrup, og han kunne tage 300.000 kroner med sig hjem til Danmark.

Her er festen fortsat for den muntre realitydeltager, men noget kunne tyde på, at det er ved at tage overhånd. Fredag var han i byen hjemme på Færøerne, og han kan ikke huske en disse. Men faktum er, at han vågnede dagen efter med en stor forbinding på hånden.

- Jeg ved ikke, hvad fuck der skete. Jeg vågnede op med hånden helt smadret, fortæller Teitur Skoubo til Ekstra Bladet.

Teitur Skoubo på hospitalet efter uheldet. Privatfoto
Teitur Skoubo på hospitalet efter uheldet. Privatfoto

Gennem vennerne har han dog fået et referat af nattens eskapader.

- Jeg var på en bar, hvor jeg faldt ned fra en trappe. Min hånd ramte noget glas, som røg langt op i hånden. Ambulancen kom efter mig, og jeg kom på hospitalet. Her fortalte de, at det nok var meget godt, jeg kom derhen, for der var virkelig meget blod, siger Teitur Skoubo, der ikke selv kan huske, at han har været på hospitalet.

'Paradise Hotel'-sild anno 2019. Det nye kuld vil ikke kunne ses på tv. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - 6. dec. 2019 - kl. 18:53 Svinger kniven: TV3 slagter ikonisk program

Han kan heller ikke helt huske, hvor mange sting han er blevet syet med, men han mener, at det er seks styks, der gemmer sig inde bag forbindingen.

- Da jeg vågnede dagen efter og tog til fest, gjorde det ikke ondt mere, men det gør det nu, så jeg må nok hellere tage forbi lægen og få set på det, siger han.

Teitur med partneren Anne, som han smed kuglen foran. Foto: Mogens Flindt
Teitur med partneren Anne, som han smed kuglen foran. Foto: Mogens Flindt

Har nok taget overhånd
Tidligere på året var det hans øjne, den var gal med. De var blodskudte, så man sjældent har set magen. Nu sidder han med forbinding på hånden, og han erkender selv, at han måske skal til at slappe lidt af.

- Måske jeg skulle drikke lidt mindre, men der er snaps på Færøerne, og det er altid dobbelt op, men måske det er et tegn på, at jeg skal slappe lidt mere af. Det har nok taget overhånd, erkender han.

Det gik lidt for vildt for sig, da Anne Plejdrup fredag fejrede sin fødselsdag. Foto: Privat Danske kendte - 23. nov. 2019 - kl. 23:46 Dansk tv-babe i pinligt røv-kiks

- Først øjnene og nu din hånd. Du er meget udsat for tiden?

- Jeg ved ikke, hvad der sker med mig for tiden, men jeg overlever, og det er da altid noget, griner han.